Hvad er vedvarende energi? Fremtidens energi

Vedvarende energi er i øjeblikket et af de hotteste emner på den globale dagsorden. Med de dystre konklusioner fra State of the Global Climate 2021, som blev offentliggjort af WMO i sidste uge, og IPCC-rapporten fra marts står det klart, at verdens ledere og beslutningstagere må samarbejde, dele ekspertise og tage fat på komplekse spørgsmål med henblik på hurtig handling. I juni 2022 afholdes konferencen Stockholm+50 for at fremskynde en omstilling, der fører til bæredygtige og grønne økonomier. En fremskyndelse af væksten i grønne økonomier omfatter større investeringer i vedvarende energi.

Med den nyeste forskning og udvikling omfatter begrebet vedvarende energi mange forskellige typer energi. Nedenfor er nogle af de mest trendy energiformer, der fylder meget i klimadiskussionerne.

 

Vandkraft

Vandkraft bruger vand i bevægelse, f.eks. vandfald, til at generere elektricitet. Generatorer, der drives af turbiner, omdanner potentiel energi fra vandet til mekanisk energi. I begyndelsen af det 21. århundrede var vandkraft den mest udbredte form for vedvarende energi; i 2019 tegnede den sig for mere end 18% af verdens samlede elproduktionskapacitet. Vandkraft er en meget pålidelig energikilde. Selv om der er mange fordele, kan miljøpåvirkningen, især på det marine liv, være ret alvorlig.

 

Biomasse

Biomasse er en anden form for vedvarende energi, der stammer fra organisk materiale, f.eks. plante- og dyreaffald, til produktion af varme eller elektricitet. En stor

fordel ved biomasse er dens bæredygtighed: organisk materiale er ubegrænset, og der vil altid være gødning, affald og træ. Enten bliver materialet brændt for at skabe varme til at generere damp, som derefter går gennem et turbineanlæg for at skabe elektricitet. Eller også bliver biomassen omdannet til et flydende brændstof, som kan brændes igen for at lave energi, der kan drive mange former for transport.

 

Hydrogen

Grøn brint er et rent brændstof, der kun producerer vand, når det forbruges. Det fremstilles ved elektrolyse af vand ved hjælp af elektricitet fra en række forskellige kilder som f.eks. atomkraft, biomasse, naturgas og sol- og vindkraft. Det gør det til en yderst attraktiv kandidat til brændstof til f.eks. transport. I øjeblikket spiller brint en lille rolle i den globale energiforsyning, men det forventes at komme til at spille en større rolle, især i forbindelse med transport, opvarmning og energilagring. Brint er en innovativ løsning til at opnå CO2-neutralitet og andre klimamål. Derfor har UNECE oprettet en taskforce om brint, som skal rådgive Udvalget for Bæredygtig Energi om, hvordan man kan hjælpe landene med at opfylde deres internationale forpligtelser med hensyn til at dekarbonisere energisystemerne ved udnyttelse af brint og andre dekarboniserede gasser.

 

Vind

Vind anvendes til at producere elektricitet ved hjælp af vindmøller på land og til havs. En fordel ved vindenergi er, at det er en indenlandsk energikilde, hvilket betyder, at alle lande i teorien kan producere elektricitet med det rette udstyr. Den nyeste trend inden for vindenergi er flydende vindmøller, som giver lande, der ikke har mulighed for at have havvindmøller på grund af dybt vand, en chance for at komme ind på markedet for vindkraft. Især havvind (herunder flydende vindmøller) er i hurtig vækst og har eksisteret i mange år – den første havvindmøllepark blev opført i 1991 i Danmark. Kina, USA og Indien er de lande, der har mest vindkraft (2019). En ulempe ved vindmøller er støjforurening og miljøpåvirkningen af den lokale fauna.

 

Geotermisk energi

Geotermisk energi stammer fra Jordens kerne og kommer fra varme. Varmen opstod under planetens oprindelige dannelse og under radioaktivt henfald af materialer. Selv om det er en vedvarende energikilde, er den stadig stort set uudnyttet. Ligesom biomasse er geotermisk energi ret bæredygtig og pålidelig. Den er dog stedspecifik, hvilket betyder, at nogle områder ikke kan udnytte geotermisk energi. Hvis et land har områder, der er tilgængelige for opførelse af et anlæg, kan det sætte skub i landets udvikling og økonomi. I Kenya er kraftværket Olkaria f.eks. et geotermisk investeringsprojekt, der er bygget for at mindske landets afhængighed af vandkraft.

 

Temaet for konferencen er “Stockholm+50: en sund planet til gavn for alles velstand – vores ansvar, vores mulighed”. Stockholm+50 vil øge bevidstheden om vigtigheden af at beskytte vores planet. For yderligere oplysninger om konferencen, se her:

Frequently Asked Questions | Stockholm+50

Green economy: a path towards development and poverty eradication (unric.org)

Blue Economy: oceans as the next great economic frontier (unric.org)