Januar 2015 – De nordiske lande har traditionelt været meget engagerede i spørgsmålet om bæredygtig udvikling og praler ofte med at være foregangslande på udviklings- og miljøområdet. På trods af entusiasmen halter den almene befolknings viden om udviklingsspørgsmål dog et stykke efter.
Siden Sverige første gang foreslog et internationalt topmøde om miljø ved FN i 1968, som førte til Stockholmkonferencen om miljø i 1972, har de nordiske lande været primus motorer indenfor miljø og bæredygtige udvikling i FN-regi.
Der kan sågar også argumenteres for, at bæredygtig udvikling som koncept er udviklet i Norden, da det første gang blev introduceret i Brundtland rapporten fra FN’s verdenskommission for miljø og udvikling. På dette tidspunkt var kommissionen under ledelse af den tidligere norske statsminister, Gro Harlem Brundtland.
I forbindelse med udarbejdelsen af de nye bæredygtige udviklingsmål har både Danmark og Norge et sæde i den arbejdsgruppe, der indtil videre er kommet med 17 overordnede forslag til de nye bæredygtige udviklingsmål, der er helt centrale i forhold til post-2015 dagsordenen.
Erna Solberg, der er statsminister i Norge og medformand for FN’s MDG Advocacy Group, udtalte ved FN’s generalforsamling i efteråret, at hun ønsker bredtfavnende nye udviklingsmål:
”For at vi kan sikre udvikling, skal fred og stabilitet inkluderes, der skal gøres noget for at bekæmpe klimaforandringer, good governance skal være normen og der skal samtidig være en respekt for retssikkerheden.”
En anden politisk veteran i de nordiske lande, danske Mogens Lykketoft, der på nuværende tidspunkt er formand for Folketinget, overtager embedet som formand for FN’s generalforsamling til september. Lykketoft kommer derfor til at spille en vigtig rolle i forhold til gennemførslen af både de bæredygtige udviklingsmål og i forhold til klimatopmødet sammen med den nuværende præsident for generalforsamlingen, Sam Kutesa fra Uganda.
Fra 2015-mål til bæredygtige udviklingsmål
Når der tales så meget om en post-2015 dagsorden er det fordi fristen for at overholde FN’s 2015-mål udløber i år.
En koalition af danske NGO’er, danske udviklingsorganisation og FN har de seneste tre år en gang om året udgivet en gratis avis om, at udviklingsprogrammer virker.
”Resultaterne taler for sig selv: Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom er halveret fra 1990 til 2010, 2,3 milliarder mennesker har fået adgang til sikkert drikkevand, fremgang I AIDS og malaria spredning er blevet bremset og 90% af børnene i udviklingslande starter i skole, skriver Karoline Rahbek i den seneste udgave af Verdens Bedste Nyheder.
“Jeg må erkende, at jeg var en af skeptikerne i år 2000. Målene virkede, som om de var teknokratiske og uden nogen folkelig opbakning. Men faktum er, at vi blev modbevist. I dag er milliarder er liv blevet forbedret,” siger Thomas Ravn Pedersen, der er chefredaktør hos Verdens Bedste Nyheder. Han er også optimistisk i forhold til de nye bæredygtige udviklingsmål: ” Vi kan være den generation, der afskaffer fattigdom,” konstaterer han.
Da de nordiske regeringer i høj grad har bidraget til at få gennemført 2015-målene, vil det nok overraske de fleste, at de nordiske landes almene befolkning ikke ved ret meget om målene.
Ifølge en undersøgelse foretaget af Europabarometer, som står for EU’s officielle meningsmålinger, er danskerne blandt de 2-3 lande i EU, som ved mindst om 2015-målene. Danskerne lå sammen med franskmænd og letterne således helt i bund, da kun 2 % kunne svare på konkrete spørgsmål om 2015-målene. Yderligere 8 % havde hørt om målene uden at vide, hvad de handlede om.
Ifølge undersøgelsen ved svenskerne betydeligt mere, da 44 % havde hørt om målene og 9 % kunne svare på spørgsmål om, hvad målene indebærer. Finnerne lå et sted midt imellem med scorer på 17 og 4 %. Gennemsnittet for befolkningen i EU var, at 6 % kunne svare på, hvad 2015-målene går ud på, 16 % havde hørt om dem, mens hele 77 % ikke havde nogen anelse om, hvad 2015-målene var.
Undersøgelser i lande udenfor EU viser en tilsvarende uvidenhed om 2015-målene. Eksempelvis kunne kun 13,6 % af islændingene nævne et eller flere af målene i 2013.
EU har erklæret 2015 “Det europæiske udviklingsår”. Selvom det formentlig er for sent at gøre alle europæere opmærksom på eksistensen af 2015-målene, er det stadig essentielt at sprede budskabet om de bæredygtige udviklingsmål. Derfor har blandt andet Verdens Bedste Nyheder distribueret gratisaviser om udvikling den 15.januar.
