”Ikke den tredje krig – men den sidste”

0
404
Gaza 2014. Foto UNRWA

Gaza 2014. Foto UNRWA

23.04.2015 – Næsten otte måneder efter offentliggørelsen af våbenhvilen, er ikke et eneste af de ødelagte hjem blevet genopbygget i Gaza.

Over 140,000 palæstinensiske flygtninge har siden 2014 været påvirket af sommerens kampe. UNRWA har kun modtaget støtte til at genopbygge 200 ud af de 9000 ødelagte huse.

”Befolkningen i Gaza er vrede og frustrerede. Atmosfæren blandt folket og UNRWA personalet er meget anderledes i forhold til den sidste konflikt”, udtalte UNRWA direktøren, Robert Turner, under et pressemøde i Bruxelles her til morgen. ”Efter konflikten i 2011 var der stadig håb for at tingene ville ændre sig, at blokaden ville optø, at der ville komme en eller anden form for afslutning. Nu er der intet håb tilbage.”

På nuværende tidspunkt er 2 ud af 3, svarende til næsten 868,000 palæstinensere, afhængige af UNRWA’s fødevarehjælp. Mellemindkomstklassen er mere eller mindre blevet ødelagt, og købekraften er halveret.

”For et par år siden var berigelseskriminalitet stort set ikke eksisterende. I dag ser vi en markant stigning i vold, familiestridigheder og berigelseskriminalitet, som har udviklet sig på blot et års tid”, udtalte Turner.

Gaza’s vandkrise

Gazas vandkrise. Foto: Flickr / EU-Kommissionen. DG ECHOFN har gentagne gange advaret mod vandkrisen i Gaza, hvor 90 % af grundvandet er forurenet. Hvis trenden fortsætter vil 100 % af vandet være udrikkeligt i 2016 og grundvandsreservoiret vil kollapse.

”I 2020 vil skaderne på grundvandet være uoprettelige”, sagde Turner under pressemødet.

Overforbruget af grundvandet, i kombination med nedsivningen af saltvand, spildevand og gødning, resulterer i høje niveauer af klorid og nitrater, som ligger langt over WHO’s anbefalinger.

Selvom Israel sælger 4,5 milliarder liter frisk vand til Gaza hvert år, drikker størstedelen af befolkningen i Gaza grundvandet. Grundvandet gennemgår en rensningsproces, men til tider, er det stadig forenet.

Skamfulde statistikker

En faktor som komplicerer situationen er blokaden på Gazastriben. Vandkrisen, afhængigheden af fødevarestøtten, samt skellet mellem løfter om finansiel støtte og faktisk støtte, tegner tilsammen et billede af ”en skamfuld statistik”, udtrykte Turner.

Under sommerens sidste konflikt mistede 548 palæstinensiske børn deres liv og omkring 1000 børn var såret – nogle så galt, at de nu må leve resten af deres liv med handikap. Tusind flere blev drevet på flugt.

”Man kan ikke antage, at løftet om 5 milliarder dollars vil løse hele situationen”, siger Christian Berger fra EU’s Udenrigstjeneste. Krisen i Gaza er forbundet med krisen på Middelhavet og Islamisk Stat, der afføder flygtningstrømme og tilfører regional ustabilitet, hvorfor han fastlår, at  “… der er behov for en politisk løsning.”

”Sidste års krig i Gaza må ikke blive husket på, som ’den tredje krig’, sagde Turner. ”Den må huskes som ’den sidste krig’.”

Relaterede artikler

Status Quo er ikke en mulighed i Gaza

Palæstinensiske flygtninge er fanget i Gaza

UNRIC’s faktablad om Gaza

UNRIC’s faktablad om Mellemøsten