Mandela dag: ”Tag ansvar, inspirer forandring”

0
178

Nelson Mandela. Foto: FN-Foto

18.07.2015 – Siden 2009 har FN observeret den internationale Mandela dag. Som sidste år, markerer dette års tema: ”Tag ansvar, inspirer forandring”.

I hele 67 år dedikerede Mandela sit liv til at tjene menneskeheden – som menneskerettighedsforkæmper, samvittighedsfange, international fredsskaber og den første demokratisk valgte præsident i et frit Sydafrika. I dag opfordrer FN alle mennesker til at vie 67 minutter af deres tid til at hjælpe andre – i ægte Mandela-ånd.

Mandela tilbragte 27 år bag fængselsmure, for at have kæmpet mod det racistiske apartheid-regime i Sydafrika, noget han senere blev skænket Nobels fredspris for. Hans utrættelige kamp mod diskriminering er derfor en fortælling om ændring og om håb.

Foto: FN-FotoDette år tages der hul på en ny tradition, da FN’s Nelson Rolihlahla Mandela-pris for første gang bliver uddelt. Æresprisen uddeles hvert femte år, som hyldest til én kvinde og én mand fra forskellige regioner verden over, som begge har opnået enestående resultater. Tildelingen blev oprettet af Generalforsamlingen, for at anerkende de individer som har dedikeret deres liv til kampen for at fremme FN’s principper, samt en hyldest til Nelson Mandelas mageløse liv og arv i forsonelighedens tegn.

Dette års prismodtager er Helena Ndume fra Nambia og Jorge Fernando Branco Sampaio fra Portugal. Ndume er en øjenlæge, som har gjort et skelsættende indsats i at behandle blindhed og øjenrelaterede sygdomme, både i Nambia og resten af udviklingsverdenen. Til dags dato, har hun hjulpet 30 000 mennesker fra Nambia i at modtaget gratis øjenoperationer og behandlinger. Sampaio, Portugalts tidligere præsident, er en fremtrædende menneskerettighedsaktivitet, som har spillet en hovedrolle i at genskabe demokrati i hans land. Siden hans præsidentperiode afsluttede, har han været involveret i et flertal af FN-relaterede humanitære initiativer og projekter.