International Fredsdag

0
607

21. september 2008- I samarbejde med en række skuespillere, artister som studerende, mobiltelefonselskaber og skakentusiaster fejrer de Forende Nationer den Internationale Fredsdag, som i år har en særlig betydning, da 2008 også markerer det 60. jubilæum for vedtagelsen af den Universelle Menneskerettighedsdeklaration.

”Vi ved, at menneskerettigheder er essentielle for fredsbevaring”, udtalte Generalsekretær Ban Ki-moon i sin udtalelse for at markere dagen, som finder sted d. 21. september hvert år.

”Stadig overtrædes for mange menneskers rettigheder – især under og efter bevæbnede konflikter. Derfor må vi sikre, at rettighederne i deklarationen er en realitet – at de af alle mennesker over hele verden kendes, forstås og nydes”, udtalte han. 

Hr. Ban igangsatte dette års fejring af dagen ved den traditionelle fredsklokkeceremoni i New York i fredags, akkompagneret af fire FN-fredsbudbringere. Under begivenheden udsendte Generalsekretæren en tekstbesked om fred som en del af en FN-kampagne, der opfordrede mobiltelefonbrugere til at skrive beskeder, der skulle publiceres på en webside og overleveres til verdensledere, der samledes i Generalforsamlingen denne uge.  

FN’s fredsoperationer rundt omkring i verden fejrer ligeledes dagen med adskillige aktiviteter.  For eksempel blev børn i Nagoura inviteret til at male deres visioner om fred på murene rundt om hovedkvarteret for FNs fredsbevarende styrke i Libanon (UNIFIL).

I Juba fejrer FN-missionen i Sudan (UNMIS) og dets partnere dagen med en fotoudstilling ”fredsbilleder”, der fokuserer på lighed og forskellighed i kulturerne i det sydlige Sudan og håber på at skabe bedre dialog og forståelse samfundene imellem.

Samtidig markerer forskellige samfund rundt omkring i Afghanistan dagen med sportsaktiviteter, marcher og forsamlinger, som alt sammen er en del af, hvad FN-kommissionen i området – kendt som UNAMA- har beskrevet som en ”kampagne uden lige” i tiden op til dagen. Oveni de mange begivenheder begav hold af sundhedsarbejdere sig ud rundt omkring i landet i den mest ambitiøse Fredsdags poliovaccinations tiltag nogensinde, der havde til mål at nå 1.8 millioner børn.

Andre verdensomspændende FN– organiseret aktiviteter inkluderer en freds gåtur i Accra, en observation i samarbejde med Chulalongkorn Universitet i Bangkok, en fredsklokkeceremoni i Mexico City og e traditionel FN skakfestival ”Sport for fred” i den armenske hovedstad, Yerevan.

Ydermere samles 60 studerende fra Beograd, Ljubljana, Podgorica, Sarajevo, Skopje og Zagreb i dag i den østrigske hovedstad i et forum ”Uniting for Peace”, der organiseres af FNs Informations Service (UNIS) og byen Wien.