GENERALSEKRETÆRENS BUDSKAB PÅ DEN INTERNATIONALE DAG FOR MISBRUG AF OG ULOVLIG HANDEL MED NARKOTIKA

0
82
alt
alt

26. juni 2011

Narkotikahandel, som engang i grove træk kun var set som et socialt og kriminelt problem, har i de seneste år transformeret sig til en større trussel mod sundheden og sikkerheden for mennesker og regioner. De 61 milliarder dollars årlige marked for afghanske opiater finansierer oprør, den internationale terrorisme og en bredere destabilisering. I Vestafrika forværrer den 85 milliarder dollars globale kokain handel afhængighed og hvidvaskning af penge, mens den giver brændstof til den politiske ustabilitet samt trusler mod sikkerheden. Hver gang ren kokain for 1 milliard dollars smugles gennem Vestafrika tjenes der mere end ti gange så meget, når det sælges på gaderne i Europa.

Fordi truslen er så umiddelbar, har jeg for nyligt etableret en Task Force til at udvikle et FN-system for hele strategi for at koordinere og styrke vores reaktioner på ulovlig narkotika og organiseret kriminalitet ved at bygge dem i alle FN-fredsbevarende, fredsskabende, sikkerhed, udvikling og nedrustning aktiviteter. På denne måde kan De Forenede Nationer integrere kampen mod narkotikahandel og andre former for organiseret kriminalitet ind i den globale sikkerhed og udviklingsagenda.

Dette års Internationale Dag er en mulighed for at understege betydningen af at adresse disse to sammenhængende trusler gennem retssikkerhed og adgang til sundhedsinstitutioner.  Vores fejring falder sammen med 50 års dagen for konventionen om narkotiske stoffer fra 1961.

Denne konvention og andre internationale narkotikakontrol traktater gør mere end at hjælpe os i kampen mod narkotikasmugling; de beskytter sårbare mennesker gennem en række aktiviteter som ratificerende stater binder sig til, inklusiv uddannelse, forebyggelse, behandling af stofafhængighed, omsorg og rehabilitering af stofmisbrugerne og social støtte.

Disse midler har en kritisk værdi, fordi stofmisbrug i sin kerne er et spørgsmål om sundhed. Stofmisbrug er en sygdom, ikke en kriminel handling. De virkelig kriminelle er narkotikasmuglerne.

Men udbudssiden udgør kun halvdelen af regnestykket. Hvis vi ikke reducerer efterspørgselen, vil vi aldrig takle problemerne om dyrkning, produktion og smugling fuldt ud.

Regeringerne har også et ansvar for at læse problemerne om både smugling af narkotika og stofmisbrug, men lokalsamfundene kan også yde et stort bidrag. Familier, skoler, civilsamfund og religiøse organisationer kan gøre deres del for at rense samfundet for narkotika. Erhvervslivet kan også hjælpe til ved at give folk muligheder for at tjene penge på lovlig vis. Medier kan hjælpe til ved at øge opmærksomheden om farligheden ved at bruge narkotika.

Det kan lykkes, hvis vi forstærker vores forpligtigelse til de grundlæggende principper for sundhed og menneskerettigheder, delt ansvar, en balanceret indstilling til at reducere udbud og efterspørgsel, samt at give universel adgang til forebyggelse, behandling og støtte. Dette vil fremme samfund, så de er fri for narkotika relateret kriminalitet og vold – og det vil fremme enkelt personer, så de ikke længere er afhængige af narkotika. På den måde kan vi bidrage til vores fælles fremtid og en tryggere verden for alle.