Italiener vinder FN’s europæiske annoncekonkurrence om vand

0
432
Vinderen af FN's annoncekonkurrence Drop by Drop - Fremtiden Vi Vil Have

Vinderen af FN's annoncekonkurrence Drop by Drop - Fremtiden Vi Vil Have

Bruxelles/København 5. juni 2012. Hr. Daniele Gaspari, en italiensk designer, er blevet udnævnt som vinderen af FN’s europæiske annoncekonkurrence Drop by Drop – Fremtiden Vi Vil Have.

Konkurrencen opfordrede professionelle samt uprofessionelle til at skabe en avisannonce, som inspirerede andre til at bevare vand nu og til fremtidige generationer. Gaspari vandt konkurrencen for sin annonce At spilde vand dræber fremtiden, som viser en vandpistol holdt rettet mod et barns hoved. En jury af eksperter anført af Frankrigs reklameguru, Hr. Jacques Séguéla, valgte denne annonce ud fra mere end 3,500 annoncer indsendt til konkurrencen fra 45 europæiske lande.

Førstepræmien, Det Nordiske Ministerråds pris og en 5000 euro kontantpræmie, blev overrakt til Gaspari ved en ceremoni den 5. juni på Verdens Miljødag af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik.

Drop by Drop konkurrencen er organiseret af UNRIC, FN’s Regionale Informations Center i Bruxelles i samarbejde med UNEP, FN’s miljøprogram og det Nordiske Ministerråd. Konkurrencen er en del af FN’s generalsekretærs kampagne Fremtiden Vi Vil Have, som finder sted i perioden op til Rio+20, FN’s konference om bæredygtig udvikling i Brasilien den 20.-22. juni, hvor stigende mangel på vand er et af hovedtemaerne, som vil blive diskuteret.

Kombinationen af et kærligt og legende objekt placeret i en fjendtlig positur skaber en interessant visualisering”, kommenterer jurymedlem og svensk fotograf Jens Assur på den vindende annonce: ”Vi bliver tiltrukket af kontrasterne og har lyst til at lære mere”.

Den 31-årige designer fra Verona sagde, at han var henrykt over at have vundet konkurrencen: ”Intentionen bag denne annonce er helt klart at chokere folk og gøre dem opmærksom på, at hver handling har konsekvenser”, sagde Gaspari. ”Jeg håber, denne besked er klar.

Et udvalg af op til 30 af de bedste annoncer i konkurrencen fra i alt 17 lande vil blive udstillet på konkurrencens hjemmeside og udgivet af aviser, som har indgået et mediesamarbejde med UNRIC.

Allerede 22 udstillinger, mange i samarbejde med det Nordiske Ministerråd, er blevet planlagt i 13 lande.

Udover partnerskabet med de europæiske aviser er konkurrencen blevet støttet af Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder (OHCHR) og andre af FN’s informationscentre i Europa.