Den internationale jazzdag den 30. april. En mulighed for at fejre og undersøge jazzens indflydelse på verdenshistorien – og på Norden mere specifikt. For mange mennesker er eller har jazzen været en livsstil, en kultur og har forbedret og forbedrer fortsat livet for mennesker over hele verden. Jazz forbindes oprindeligt mest med USA, men også med andre lande. Danmark spillede eksempelvis en vigtig rolle på den internationale jazzscene i perioden under og efter Anden Verdenskrig.
Oprindelse og spørgsmål uden svar
Omkring år 1900 opfandt afroamerikanere i New Orleans, Louisiana, en ny musikstil, som var baseret på blues og ragtime samt vestafrikanske musikstilarter. Musikken adskilte sig fra andre musikgenrer, sagde man, men på hvilken måde?
Der har været mange definitioner af genren, lige fra “en blanding af afroamerikanske og vestlige musiktraditioner” til en mere detaljeret definition, der omfatter referencer til swing, improvisation, musikalsk gruppedynamik, udvikling af en “individuel stemme” og åbenhed.
En klar definition kompliceres yderligere af de mange forskellige undergenrer, der omfatter bebop, acid jazz, cool jazz og jazz-funk, for blot at nævne nogle få. Nøgleord, der går igen i de mange forskellige definitioner af genren, synes at være improvisation, klart markerede rytmer og swing – men ingen klar definition findes.
Uden et entydigt svar på, hvad jazzmusik er, kan vi måske gå efter jazzlegenden Duke Ellingtons helt enkle definition: “It’s all music”.
Jazzscenen i Danmark
I dagens Danmark er der to årlige, populære jazzfestivaler: en om sommeren og en om vinteren. Populariteten er ikke tilfældig, for jazzen har faktisk en lang historie i landet.
Mest kendt er måske jazzsangerinden Josephine Bakers optræden på Dagmarteater i København i 1928. Den vakte både beundring og forargelse med sin udfordring af, hvad tidens kvinder kunne tillade sig.
Men i den følgende periode spillede jazzen også en vigtig rolle rent politisk. Gennem den fik danskerne i begyndelsen af 1940’erne afløb for deres frustrationer over den nazistiske besættelsesmagt. At Nazitysklands rigspropagandaminister Joseph Goebbels udtrykte sin foragt for jazzen, gjorde den kun yderligere populær.
Jazz har også senere været kendt for at nedbryde sociale barrierer. I efterkrigstiden fik genren stor indflydelse på kulturen i de nordiske lande, hvor den kom til at repræsentere et tidligt brud med konservative og bornerte normer – ikke mindst i forholdet mellem mænd og kvinder. Store amerikanske jazzmusikere som Dexter Gordon slog sig endda i nogle år ned i Danmark. Derved blev de danske spillesteder meget eftertragtede for internationale jazzorkestre. Gordon og andre afroamerikanske musikere følte, at de blev behandlet som mennesker i Danmark. Det var i skarp kontrast til de racediskriminerende oplevelser, de kendte fra USA.
Jazz i Norden: 2023
Jazz bruges stadig i dag til sociale forandringer. I de nordiske lande har det igangværende tværnordiske projekt Nordic Jazz Comets Dagsverke 2022-2023 for eksempel til formål at støtte social og økologisk bæredygtighed, samt at gøre jazzmusik mere tilgængeligt for et bredere publikum af musikere såvel som ikkemusikere.
JazzDanmark, den nationale organisation for jazz i Danmark, samarbejder med musikere fra Kina, Sydkorea og Japan og skaber på den måde kulturelle møder gennem musikkultur. Organisationen arbejder også for ligestilling, og på det årlige Folkemøde i Danmark bidrog den til debatarrangementer om ligestilling mellem kønnene.
På samme måde bidrager det svenske Musikverket til at fremme ligestilling i jazzverdenen. Set i lyset af genrens historisk banebrydende virkninger på sociale normer, er det interessant at bemærke, at jazzmiljøer ofte har været præget af mange mænd og få kvinder. Det svenske agentur ser dog en meget positiv udvikling i de seneste år, og kvinder kommer mere på banen.
I Island arrangerede den kendte pianist Sunna Gunnlaugs den helt nye Freyjufest-festivalen på Harpa i Reykjavik i januar 2023. Hendes specifikke mål var at få flere kvindelige jazzspillere til at optræde i Island, hvilket igen ville tilskynde kvindelige islandske musikere til at lade sig inspirere af jazzen. Rent praktisk krævede hun, at hver eneste deltagende band skulle have mindst ét kvindeligt medlem.
Det finske jazzforbund formulerer sine mål meget klart i fire ‘ansvarspunkter’: 1. Ligestilling og ikke-diskrimination i jazzbranchen. 2. Øget adgang til jazzmusik. 3. Miljøvenlig jazzbranche. 4. god administration. De sidste to punkter handler for eksempel om, at jazzturneer skal gøres CO2-neutrale.
I de nordiske lande er tendensen dermed i store træk en fælles sag: Jazzmusikken skal gøres mere tilgængelig og ligestilling og miljøet skal sættes på dagsordenen.
Musik og social forandring i mere end hundrede år
Jazz spiller i dag som i 1900 en vigtig rolle i skabelsen af sociale forandringer både globalt og i vores nordiske region. Derfor fejrer FN den internationale jazzdag den 30. april.
