Norge har gjort det tydeligt, at klimaændringer har en høj prioritet under sit kandidatur for en plads i Sikkerhedsrådet fra 2021 til 2022. Klimaændringer bliver i stigende grad set som en trussel mod global og lokal sikkerhed.
Hvis Norge bliver valgt som midlertidigt medlem under næste års Generalforsamling i juni 2020, bliver det første gang i 20 år, at Norge er en del af Sikkerhedsrådet. I konkurrence med Canada og Irland ønsker Norge at blive et af de to lande i den vestlige landegruppe, der får en plads ved det kendte hestesko-bord.
– Som medlem i Sikkerhedsrådet vil Norge fremhæve sammenhængen mellem bæredygtig udvikling og sikkerhed samt bidrage til, at sikkerhedsudfordringer knyttet til klimaændringer bevares på Sikkerhedsrådets dagsorden. Det bidrog Sverige til, da det sad i Sikkerhedsrådet, og Tyskland følger nu op, forklarer Norges statssekretær i Udenrigsministeriet, Jens Frølich Holte, til UNRIC.
I 2030 – det samme år som verden forventer at have opfyldt bæredygtighedsmålene – er der over 100 millioner mennesker, der er i fare for at ende i fattigdom på grund af klimaændringer. Faktisk viser et studie publiceret af Stanford, at verden har mærket de uretfærdige konsekvenser af klimaændringer i mere end 50 år allerede. Klimagasser i Jordens atmosfære har beriget kølige lande som Norge og Sverige, mens de har svækket varme lande som India og Nigeria økonomisk.
– Vi vil blandt andet fokusere mere på at bistå de lande, som er mest sårbare i forhold til klimaændringer og bidrage til, at de bliver mere robuste og tilpasningsdygtige, siger Frølich Holte. Holte tilføjer, at Norge vil arbejde for at få en bedre forståelse af klimaændringer i forhold til sikkerhed og sørge for, at klima i større grad er en del af diskussioner, som omhandler både sikkerhed og udvikling.
– Eftersom klimaændringer er en global udfordring, skal den håndteres med en multilateral indsats, siger Frølich Holte. At være en del af Sikkerhedsrådet er en mulighed for et lille land som Norge til at påvirke større, internationale beslutninger og udøve ansvar.
Klimakonflikt
Under et møde i Sikkerhedsrådet arbejdede Sverige for at fremme sammenhængen mellem klima og sikkerhed og refererede til, hvordan klimaændringer har bidraget til konflikten i Sahel-regionen i Afrika. Presset på naturens ressourcer og afhængigheden af klimaforhold påvirker dagligdagen i mange dele af Afrika.
– Klimaændringer er i sig selv sjældent årsag til konflikt, men der er stigende enighed om, at de forstærker risikoen og dermed kan bidrage til større geopolitisk ustabilitet. Lande som allerede er sårbare rammes ofte hårdest, forklarer Frølich Holte.
Den vestafrikanske Sahel-region er et område, der er særligt sårbart over for klimaændringer. Ifølge FN’s klimapanel kan så mange som 50 millioner mennesker ende i intern flugt de næste 10 år som følge af ørkenspredning. Det estimeres, at i omegnen af 80% af Sahels jordbrugsområder i dag er degraderet. Omkring 50 millioner mennesker i Sahel er afhængige af husdyrsopdræt for at overleve, men tilgængelige områder for landmænd bliver færre. De voldsomme klimaændringer udløser vold og konflikt, hvor jihadistiske oprørere har lav adgangsbegrænsede områder, der forværrer situationen. Når landmænd ankommer for tidligt eller bliver for længe, er vold lige om hjørnet.
– Klimaændringer forværrer de eksisterende spændinger og skaber grobund for konflikt. Lande og regioner oplever, at stabiliteten trues, og at politisk ekstremisme vokser frem. Sahel-regionen er et område, hvor vi ser denne sammenhæng tydeligt, siger Frølicht Holte og tilføjer, at Norge allerede er involveret i at udbedre sikkerheden og skabe stabilitet i Sahel gennem militær assistance, FN’s arbejde i Mali og klimarelateret nødhjælp.
Nordisk samarbejde
– Det er et uformelt samarbejde mellem de nordiske lande, når vi konkurrerer om et kandidatur i FN’s Sikkerhedsråd, forklarer Niels Nagelhus Schia, seniorforsker ved Norsk Udenrigspolitisk Institut (NUPI). Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark plejer normalt ikke at konkurrere mod hinanden, men de arbejder for at fremme en nordisk tilstedeværelse i Sikkerhedsrådet.
– Norge er optaget af nye sikkerhedsudfordringer som plast i havene, klimaudfordringer og andre relevante temaer. At tage disse udfordringer op i Sikkerhedsrådet vil også bidrage til en øget indflydelse. Sikkerhedsrådet er på mange måder catwalken til international politik, og i en periode på to år har man mulighed for at få opmærksomhed på de spørgsmål, man synes er vigtige, forklarer Schia.
Uformelle aftaler
Generalsekretær i FN i Norge, Anne Cath da Silva, er spændt på at se, om Norge vil få en plads i Sikkerhedsrådet.
– Det er vigtigt, at både Norge og det internationale samfund kigger nærmere på, hvad klimaændringer betyder for de, som flygter på grund af klimaudfordringer. Det bliver spændende at følge, da det er en nyere problemstilling i Sikkerhedsrådet, siger da Silva.
Selv om vetoretten, som besiddes af de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet (Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA), ofte debatteres, fremhæver da Silva, at der er gode muligheder for at arbejde uformelt på tværs af medlemslandene i Sikkerhedsrådet.
– Der er muligheder for at få et samarbejde på tværs af medlemslandene i Sikkerhedsrådet. At få implementeret ændringer og gode løsninger ved at arbejde på tværs af de ti andre medlemslande er muligt. Sverige, som tidligere medlem af Sikkerhedsrådet, var et godt eksempel på, hvordan man kan arbejde på tværs af verdensdele, siger da Silva.
