Konventioner, aftaler og vigtige dokumenter

0
90

Verdenstopmødet – Rio de Janeiro, 1992

Verdenstopmødet i Rio de Janeiro, Brasilien, havde ikke set dets lige før, både med hensyn til størrelse og omfang. Tyve år efter den første globale miljø-konference (FN’s miljøkonference i Stockholm i 1972), søgte FN igen at hjælpe regeringer med at genoverveje den økonomiske udvikling, samt at finde måder at standse ødelæggelsen af uerstattelige naturressourcer og forurening af planeten.

Topmødets budskab var, at intet mindre end en transformation af vores holdninger og adfærd kunne føre til de nødvendige ændringer. Regeringerne anerkendte behovet for at omdirigere internationale og nationale planer og politikker for at sikre, at alle økonomiske beslutninger fuldt ud to hensyn til eventuelle miljøpåvirkninger.

Efter to uger, som verdenstopmødet varede, førte det til vedtagelsen af Agenda 21, en omfattende plan for handling for at opnå en bæredygtig udvikling på verdensplan, Rio-erklæringen om miljø og udvikling, samt Opgørelsen af principper for bæredygtig forvaltning af skovene.

Kilde: United Nations Conference on Environment and Development

Agenda 21, Rio-erklæringen om miljø og udvikling, og Opgørelsen af principper for bæredygtig forvaltning af skovene: Core Publications – Agenda 21

Kyoto-protokollen – hvad den betyder

Kyoto-protokollen er en international og juridisk-bindende aftale, om at reducere udledningen af drivhusgasser på verdensplan. Den trådte i kraft den 16. februar 2005.

Kyoto-protokollen er en international aftale, der er knyttet til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). De store træk i Kyoto-protokollen er, at den fastsætter bindende mål for 37 industrialiserede lande og det europæiske samfund, om forpligtelse til at reducere udledningen af drivhusgasser. Disse reduktioner udgør et gennemsnit på fem procent i forhold til 1990-niveauet i den femårige periode 2008- 2012.

Den største forskel mellem protokollen og konventionen, er, at mens konventionen opfordrer industrialiserede lande til at stabilisere udledningen af drivhusgasser, forpligter protokollen dem til at gøre det.

Da man erkender, at de udviklede lande er hovedansvarlige for den nuværende høje udledning af drivhusgasser i atmosfæren, som følge af mere end 150 års industriel aktivitet, placerer protokollen et tungere ansvar på disse nationer i henhold til princippet om ”fælles, men differentieret ansvar.”

Vejen frem

Kyoto-protokollen ses som et vigtigt skridt i retning mod en global reduktionsordning af emissioner, og som vil stabilisere udledningen af drivhusgasser. Protokollen udgør desuden et væsentligt skelet til enhver fremtidig international aftale om klimaændringer.

Ved udgangen af den første forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen i 2012, er der brug for at ny international ramme er blevet forhandlet og ratificeret, og som kan levere de strenge emissionsbegrænsninger, som IPCC (det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer) klart har givet udtryk for er nødvendige.

Kilde: About Kyoto Protocol og Kyoto Protocol

COP15 – Copenhagen Accord

Copenhagen Accord er et dokument, som de delegerede ved den 15. forsamling af partierne (COP15) under UNFCCC, blev enige om at ”tage til efterretning” på det sidste plenarmøde den 18. december 2009.

Accorden, der på den ene side er udarbejdet USA og på den anden side af en forenet position mellem BASIC-landene (Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien), er ikke-juridisk bindende og forpligter ikke landene til at blive enige om en bindende efterfølger til Kyoto-protokollen, hvis nuværende runde udløber i 2012.

Mange kritiserer Copenhagen Accord for ikke at sætte en overenskomst om virkelige emissionsreduktioner, og at de COP-delegerede kun ”noterede” Accorden i stedet for at vedtage den.

Kilde: COP15 og Copenhagen Accord

UNFCCC’s medie-konference

Ved den afsluttende pressekonference, beskrev Yvo de Boer, FN’s daværende klimachef, Accorden som indeholdende en ”række meget væsentlige elementer”, såsom den specificerede temperaturgrænse, tilvejebringelse af finansiering, forpligtelser på skovområder og teknologioverførsel. De Boer var samtidig åben omkring Accordens begrænsninger: ”det er ikke en aftale, der er juridisk bindende. Ikke en aftale, der i dette øjeblik, har givet industrialiserede lande individuelle mål. Ikke en aftale, der på nuværende tidspunkt angiver, hvad store udviklingslande vil gøre. Ikke en aftale, der på nuværende tidspunkt gør det klart, hvordan de 30 milliarder dollars, den taler om, skal deles op mellem de enkelte bidragsydere.”

”Det er en vigtig aftale … Den har samlet stats- og regeringschefer fra nord og syd, store og små lande … men for at være helt ærlig, tror jeg, at hvad vi er nødt til at erkende, er, at det er en hensigtserklæring, en indikation på vilje til at bevæge sig fremad, og hvis bestanddele kan svare på den langsigtede udfordring ved klimaændringerne, men ikke i præcise juridiske udtryk. Og det betyder, at vi har en masse arbejde at gøre på vejen til Mexico,” sagde de Boer.

Kilde: COP15 closing briefing – YouTube

Links til andre protokoller og konventioner

1979 Konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande

Venedig-konventionen for beskyttelse af Ozonlaget

Montreal-protokollen

FN’s rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC)

FN’s konvention om bekæmpelse af ørkenspredning (UNCCD)