Mænd og kvinder har de samme forudsætninger for at opnå resultater inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik (STEM-fagene). Alligevel viser forskningen, at kvinder konsekvent er underrepræsenterede, og at de ikke i samme grad som mænd opfordres til at gå ind i disse fag.
Det er afgørende for menneskehedens udvikling og fremtid at udjævne de uligheder, der gør adgang til teknologi og digitale kompetencer for kvinder sværere end for mænd. For FN står det som en helt central del af arbejdet for en bedre verden. På Den internationale dag for kvinder og piger i videnskab (11. februar) skal denne opgave sættes i fokus.
Men hvorfor er det vigtigt?
Øget inddragelse af halvdelen af verdens befolkning i STEM-fagene vil forbedre muligheden for at nå verdensmålene (SDG’erne) før 2030; målene der blev vedtaget for at håndtere en lang række afgørende globale spørgsmål.
Målsætningen om øget ligestilling (SDG 5) er oplagt som det mest centrale verdensmål i spørgsmålet om kvinder og piger i videnskab; men også andre mål er relevante.
For eksempel er det relevant for SDG 3 om et sundt liv (at “sørge for at alle kan leve et sundt liv og sikre alles trivsel i alle aldre”) og for at løfte arbejdet for mere klimahandling (SDG 13). Det er nødvendigt med et øget antal kvinder i STEM-fagene. Uden dem vil vi mangle den specialiserede arbejdskraft, der skal skabe de innovative og bæredygtige løsninger.
Konkrete udfordringer
Ifølge UIS (UNESCO’s institut for statistik) udgør kvinder kun en tredjedel af verdens forskere. UIS’ data indikerer et fundamentalt problem, som ikke kun kan løses ved at kigge på hårde tal.
Fra den kvalitative forsknings side viser en række faktorer sig, herunder forskellige sociale problematikker: Forventninger i familien, et ulige arbejdsmiljø samt færre tildelte forskningsmidler end tilfældet er for mænd.
En undersøgelse fra 2017 viste at: “ved seksårsalderen er kvinder allerede mindre tilbøjelige til at beskrive deres eget køn som ‘strålende’ og til at deltage i aktiviteter for ‘virkelig kloge børn’”.
Sandsynligheden for, at piger får lyst til at
arbejde inden for STEM-fagene påvirkes på den måde markant i negativ retning. Fagene opfattes som (for) svære, krævende ‘strålende hjerner’, hvilket pigerne ikke mener, de har.
Kigger man på de sociale og økonomiske aspekter, kan man se, at familier med begrænsede ressourcer ofte har store udfordringer med at sørge for deres børns undervisning i matematik og de naturvidenskabelige fag. Specifikt for piger er problemet endnu større.
For kvinder er tallene heller ikke opløftende, når det kommer til adgang til teknologi. Sammenlignet med mænd ejer 20 procent færre kvinder en smartphone, og 300 millioner flere mænd end kvinder har adgang til mobilt internet i lav- og mellemindkomstlande .
Som forsker: forholdene ikke bedre
For kvinder, der vælger en karriere inden for STEM-fagene, er ikke alene lønnen gennemsnitligt lavere, de får tilmed tildelt færre forskningsmidler.
Kvinder har generelt kortere, mindre velbetalte karrierer, de underrepræsenteres i højprofilerede tidsskrifter og bliver ofte forbigået, når det kommer til forfremmelser.
På den positive side skal det dog nævnes, at kvinder i nogle lande har opnået ligestilling i biovidenskaberne; i nogle af disse fag er kvinder ligefrem i overtal.
Sådan er det desværre ikke inden for informatik og datalogi, og en ny UNESCO-rapport indeholder nedslående tal: På trods af mangel på specialiseret arbejdskraft inden for STEM-fagene udgør kvinder kun omkring 28 procent af ingeniørdimittender og 40 procent af dimittenderne inden for datalogi og informatik.
Konkrete løsninger?
FN forsøger ikke at løse problemerne med tomme ord, men med forskellige praktiske tiltag, der skal udligne ulighederne og løfte arbejdet for ligestilling og kvinders uddannelsesmuligheder.
Generation Equality Forum, afholdt af UN Women, lancerede i 2021 Action Coalition on Technology and Innovation for Gender Equality (TIGE). Her blev en række såkaldte “taktikker” fremlagt; taktikker der skal løse ulighedsproblemerne inden 2026.
En af disse taktikker er at forbedre kvinders adgang til digitale læringsværktøjer og derved styrke deres basale digitale færdigheder på globalt plan.
Piger og kvinders øgede adgang til disse værktøjer vil sende et klart signal i kampen mod stereotyper: En understregning af, at de er og kan være lige så digitalt kompetente som deres mandlige modstykker.
En anden taktik, der tages i brug, er at øge investeringer i feministisk teknologi med 50 procent samt at støtte kvinder som ledere og som innovatorer. På den baggrund kan man i højere grad støtte kvinders og pigers helt afgørende behov for teknologisk viden.
Endelig skal målinger løbende monitorere inklusions- og diversitetsniveauet for at sikre, at verden på regionalt og globalt plan er på rette vej mod flere kvinder og piger inden for teknologi og naturvidenskab – at sikre kvinder og piger som en del af teknologiens strålende hjerner.
.){kind=link}