Landsby for indfødte amerikanere i Alaska tvinges til at flytte grundet klimaændringer

0
459
Shishmarefbeach main

Shishmarefbeach mainShishmaref strand

24.8.2016 – I Sidste uge stemte en landsby for indfødte amerikanere i Alaska for at forflytte hele sin befolkning på omkring 600 mennesker på grund af truslen om stigende have.
 
Shishmaref, beliggende på en lille ø nord for Beringstrædet, som adskiller USA og Rusland, er ved at miste op til 10 fod af kystlinjen hvert år, ifølge undersøgelser foretaget af USA’s arméingeniørkorps og Auburn universitet i Alabama. Forskere tilskriver kysterosion i Shishmaref til den globale opvarmning, som har tøet havisen, der engang afskærmede øen fra stormfloder. Dens permafrost – det lag af permanent frossent jord oven på hvilket den er bygget – smelter også.
 
Shishmaref er en af snesevis af indfødte landsbyer i Alaska, der står over for voksende trusler om oversvømmelser og erosion på grund af den globale opvarmning, ifølge en rapport fra USA’s Government Accountability Office.
 
Shishmaref-beboere – som samtidig er medlemmer af Unipiat-stammen – stemte for at flytte, siger Donna Barr, sekretær for Shishmaref Rådet. Det er ikke første gang, at Shishmaref-beboere har truffet en sådan beslutning. I  2002 stemte de også for at flytte, men denne indsats gik i stå.
 
Også andre amerikanske samfund i Alaska, Washington og Louisiana har besluttet for nylig at flytte på grund af klimaforandringer og kysterosion, fortæller den arktiske institution, baseret i Washington, D.C.
 
Inupiaqchild”Det kommer ikke til at være sidste gang USA skal håndtere lokalsamfund, der er alvorligt truede af klimaforandringer og virkninger, og afgøre hvorvidt de kan blive boende,” sagde Christina DeConcini, en talskvinde for Instituttet for Verdens Ressourcer, baseret i Washington, D.C.
 
Udgifterne til flytningen er blevet anslået til omkring 180 millioner dollars, og myndighederne søger statslige og føderale midler, lyder det fra de lokale medier. Ifølge en privat forundersøgelse for Shishmaref kan flytningen tage mere end 10 år.
 
I marts annoncerede det amerikanske indenrigsministerium en finansiering på 6,5 millioner dollars til at hjælpe samfund for indfødte amerikanere med at finde måder at håndtere klimaforandringerne på. Siden 2014 har mere end 140 stammer og organisationer for stammefolk fået offentlige midler som støtte til at imødegå konsekvenserne af den globale opvarmning.