Liberia fejrer ti års fred

0
428
liberiapeace

liberiapeace

20. august 2013 – Blyanter og skolebøger har erstattet våben i hænderne på de unge i Liberia i det sidste årti siden 14 års borgerkrig sluttede med en fredsaftale. The Comprehensive Peace Accord (Den Omfattende Fredsaftale) blev underskrevet den 18. august 2003 i Accra, Ghana.

For at markere tiårsdagen har tusindvis af liberianere de sidste mange dage fremvist landets røde, hvide og blå flag og har taget del i kulturelle fejringer i hovedstaden Monrovia og I resten af landet.

“Jeg vil gerne lykønske det liberianske folk, præsident Ellen Johnson Sirleaf og regeringen for deres urokkelige engagement til fastholdelse af fred og for at gore fremskridt for Liberias udvikling, ” sagde Karin Landgren, Generalsekretærens Specialudsendte i Liberia i et statement. To liberianske kvinder, præsident Sirleaf og Leymah Gbowee blev tildelt Nobels Fredspris i 2011 sammen med Tawakel Karman fra Yemen. 

Fredsaftalen krævede blandt andet etableringen af en national overgangsregering og implementering af et nedrustnings-, demobiliserings-, rehabiliterings- og reintegrerings-program for landets tidligere kombattanter.

Omkring 150,000 mennesker, mest civile, omkom under krigen og omkring 750,000 blev enten internt fordrevet eller flygtede fra landet under volden og ustabiliteten.
FN’s Sikkerhedsråd skabte UNMIL (FN’s Mission i Liberia) for at støtte aftalen ved at hjælpe med at genskabe love og demokratiske processor, såvel som at muliggøre humanitær hjælp.

Overgangsperioden, i hvilken regeringen gradvist vil overtage UNMIL’s ansvar, begyndte i oktober og markerer en ny fase for landet.

“Våben i unges hænder er blevet erstattet med blyanter og skolebøger”, sagde Karin Landgren med henvisning til nogle af resultaterne fra de sidste ti år. ”Flygtning er vendt hjem med håb for fremtiden og skoler åbner deres dører over hele landet for at uddanne fremtidige generationer af ledere.”

Hun bemærkede dog, at liberianerne i de kommende måneder vil få den væsentlige mulighed for at deltage i lokale møder om revideringen af forfatningen for at styrke grundlaget for et mere demokratisk og retfærdigt politisk system.

Befolkningen har også mulighed for at blive involveret i processen om Liberias forsoningskøreplan, som blev lanceret i juni.  

Photo caption:  Specialrepræsentant Karin Landgren (stående til venstre) bukker for præsident Ellen Johnson Sirleaf (siddende til højre) til ceremonien, der markerer tiåret for Liberias fredsaftale. UNMIL Photo/Staton Winter