Månedens profil: Mogens Lykketoft

0
614
NewsletterLykketoft

NewsletterLykketoft

September 2015 – Månedens nordiske profil er Mogens Lykketoft, Danmarks nytiltrådte formand for FN’s generalforsamling. Udover at have været et aktivt medlem og formand for Folketinget har han været både udenrigsminister, finansminister og formand for Socialdemokratiet. Han er Nordens første præsident for generalforsamlingen siden Jan Eliasson i 2005.

Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.

– Hvad tror du bliver din største udfordring som præsident?

”Det er vældigt svært at svare på, fordi der er store spørgsmål på alle FN’s hovedområder: Udvikling, fred, sikkerhed og menneskerettigheder. Men først på dagsordenen står verdensmålene ved det globale topmøde, der starter den 25. september – lige efter paven har adresseret FN’s generalforsamling.”

Paven skal i forlængelse af sin encyklika, eller cirkulære, snakke om miljøspørgsmål. Det er første gang i den katolske kirkes historie, at et cirkulære bliver dedikeret kun til miljø og klimaforandringer.

Verdensmålene er et meget ambitiøst forsøg på at udforme en fælles plan for, hvordan man kan føre en politik, som både kan udrydde global fattigdom i løbet af de næste 15 år og sikre, at det sker på en bæredygtig måde. Det er meget opmuntrende, at det ser ud som, alle medlemslandene vil vedkende sig de 17 mål for global udvikling.”

– Verdensmålene er meget konkrete, men hvad er succeskriteriet?

”For fem år siden troede man ikke, at FN kunne enes om 17 så vidtgående målsætninger, men nu ser det ud som om, man kan. Det er både fint og overraskende, og så kan man sige, at i forhold til verdensmålene, så er klimatopmødet i Paris i december den helt afgørende test på, om parterne også vil levere.”

Lykketoft understreger, at verdensmålene er en helt anden type erklæring end 2015-målene, fordi landene udover at føre en mere offensiv klima- og miljøpolitik samtidig skal bekæmpe fattigdom. Ikke bare ved at skabe økonomisk vækst, men også ved at omfordele ressourcer nationalt og internationalt.

”Det er en enorm opgave, og det kan aldrig forventes, at den skal finansieres gennem traditionel udviklingsbistand.”

– Støder FN på modvind i de nordiske lande for tiden? Mange af de nordiske lande har skåret i støtten til udvikilngsbistand på deres budgetter, ikke mindst Finland.

”Ja, det må man jo konstatere. Det er en meget dramatisk nedskæring i Finland, og den nye danske regering har jo også bebudet meget store besparelser på international bistand. Det er bekymrende.”

– FN er i modvind i Skandinavien, men man kan måske også spørge omvendt: Er Skandinavien i modvind i FN, fordi de nordiske kandidater til Sikkerhedsrådet ikke har været succesrige i de sidste år og heller ikke i Menneskerettighedsrådet. Hvad synes du? – er Norden ikke så relevant i FN-sammenhænge som før?

Lykketoft at the GA insert 400”Det er klart, at vi har haft noget modvind i de valg, som du nævner, og det er selvfølgelig spændende, hvordan det går Sverige til valget i Sikkerhedsrådet næste gang. Der vil være en klar nordisk opbakning, som der jo altid er til FN-valg. Jeg var også meget taknemmelig for, at da vi besluttede at lancere den danske kandidat – altså mig – til formand i de kommende år, der var det enighed i Norden om at bakke mig op. Og det var meget hjælpsomt i forhold til at få resten af den vestlige gruppe til at slutte op om forslaget. Men det er klart, at FN ser anderledes ud end det gjorde for nogle årtier siden. Der er mange nye lande, som måske har knap så tætte forbindelser til og varme følelser for de nordiske lande.”

– Synes du Norden står stærkere med fælles nordiske holdninger, eller er forholdene forældede på grund af EU-medlemskaber?

”Jeg tror, at det fortsat er vigtigt, at de nordiske lande – så vidt de nu kan blive enige om det – fastholder en fælles holdning, som en progressiv kraft i at håndhæve FN’s principper. Både når det gælder udvikling, når det gælder konfliktløsning, og når det gælder menneskerettigheder. Der har vi haft en fornem fælles andel i at holde FN-systemet oppe, også økonomisk, og det håber jeg, at vi fortsat kan være sammen om.”

– Der skal snart vælges en ny generalsekretær, har du nogen ide om hvem det bliver?

“Nej, det har jeg ikke. Men jeg ved, at det er et stort ønske blandt medlemslandene, at generalforsamlingen også skal deltage i nominerings- og udvælgelsesprocessen. Det har ikke været tilfældet tidligere, fordi man har vidst, at det i sidste ende er de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet, som skulle blive enige om, hvem der skal være den nye generalsekretær. Ikke desto mindre, er der et meget stærkt ønske, som jeg deler, om at FN’s medlemslande i hvert fald skal få muligheden, også gennem generalforsamlingen, for at interviewe kandidater.”

Denne er artikel er en del af septembers nordiske nyhedsbrev fra UNRIC.