Krig og konflikt

0
119
Foto: Flickr / Defense Images / 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)

Foto: Flickr / Defense Images / 2.0 Generic (CC BY-SA 2.0)

17. marts 2014 – Visse konflikter resulterer i vold, mens andre bliver løst på fredelig vis. Hvordan og hvorfor bliver resultatet forskelligt, og hvilke faktorer bidrager til konflikt?

Fattige lande med væbnede konflikter havner ofte i en negativ spiral, som er svær at komme ud af. Udover den umiddelbare materielle og menneskelige ødelæggelse, påvirkes samfundet i lang tid og ofte følger flere konflikter.

Hvilke årsager er der til at verden stadig er plaget af krig og væbnede konflikter?

Nogle eksempler er:

– Mangel på grundlæggende naturressourcer, for eksempel vand.
– Skrøbelige politiske systemer som fostrer korruption og dårlig forvaltning.
– Udbredt fattigdom som skaber grobund for interessemodsætninger.
– Marginalisering eller ulighed mellem forskellige grupper i samfundet.
– Konkurrence om energikilder og mineraler.
– Organiseret kriminalitet og handel med narkotika.

Forskeren Johan Brosché har for nylig fremlagt sin afhandling ved Institut for freds- og konfliktforskning ved Uppsala Universitet. I studiet har han undersøgt tre regioner i Sudan og Sydsudan, og forsøgt at gå i dybden med emnet ved at sammenligne de regioner der ligner, men hvor udfaldet af konflikter har været anderledes.

Resultatet viste at regeringen har en afgørende betydning for hvilken vej konflikter tager.

”Når regeringen tager parti i en konflikt og støtter nogle befolkningsgrupper frem for andre, så ødelægges mulighederne for samarbejde mellem grupperne, og dermed øges risikoen for voldsomme følger. Økonomiske interesser spiller også en vigtig rolle for udviklingen af en konflikt,” fortæller Brosché til den svenske avis Om Världen.

Johan Brosché forklarer, at det østlige Sudan for eksempel har den eneste olie-eksporterende havn i landet, og at regeringen derfor har en større interesse i at have stabilitet i det område. Derfor har de ikke valgt side mellem de befolkningsgrupper der er i konflikt i det område. I de andre regioner Brosché undersøgte, eksisterede der ikke de samme økonomiske interesser og her har regeringen ageret anderledes.

Om regeringen vælger at tage side i konflikten afhænger også af, om der er nogen trussel mod regeringen fra oppositionsgrupper i samfundet. For at undertrykke kritikere, kan regeringer også finde på at vælge at støtte andre grupper.

En konflikt tælles som aktiv, hvis de har to stridende parter, og mindst 25 mennesker mister livet på slagmarken i løbet af et kalenderår.

Omkostningerne ved væbnet vold er meget høje, og det tager omkring 20 år for handelen at fungere igen efter store episoder af vold. Sådanne konflikter kan udslette en hel generation af økonomisk udvikling. Derudover bruges årligt mere end halvanden milliard kroner på militærudgifter i verden.

Du kan se en samlet liste over konfliktområderne i verden på: http://www.globalis.dk/Konflikter