A-Ø webstedsindeks

Myter, gletsjere og tordenguden

Miljøet har i høj grad været et omdiskuteret emne i Island i de sidste par årtier. Indtil for relativt nylig er klimaforandringerne blevet overskygget af en livlig debat om fordele og ulemper ved vandkraft og geotermiske projekter i det sårbare, ikke-befolkede islandske højland.

For et årti siden organiserede de velkendte islandske kunstnere Sigur Rós og Björk den største udendørs musikfestival i landets historie – den såkaldte Náttúra-koncert, hvor 40.000 mennesker deltog ud af en befolkning på 320.000 på daværende tidspunkt. Målet var at kræve beskyttelse af højlandet. I 2008 var klimaændringer på dagsordenen i hele verden op til COP15 i København, men i Island var det et marginalt emne.

Dette har dog ændret sig radikalt – sandsynligvis på grund af “Greta-effekten”. Nu opfordrer Björk nemlig til klimahandling under koncerter i sin verdensomspændende turné i 2019 og afspiller endda en videotale af Greta Thunberg på storskærm.

Denne ændring kan også ses på listen over bedst sælgende bøger i Island. Eksempelvis er bogen “On Time and Water” en af ​​de bedst sælgende faglitterære bøger, hvor klimaændringer og historie er vævet ind i forfatterens Andri Snær Magnason familiehistorie. Andri Snær, som er en af ​​medarrangørerne af ovennævnte koncert, forklarede i et interview med UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev, at han blev en del af miljøbevægelsen, men uden fokus på klimaet, da han mente, at han ikke havde den nødvendige viden, som ifølge ham selv ville være bedre overladt til forskere.

”Derefter mødte jeg en forsker, som sagde lige ud, at nu hvor jeg havde evnen til storytelling, var det min pligt som forfatter at fortælle historien om klimaændringer. Jeg var skeptisk og påpegede, at jeg ikke kunne stole på min egen forskning og var tilbageholdende med at stole blindt på andres konklusioner.”

Andri Snær sagde, at han i begyndelsen let blev manipuleret – selv ved et tilfældigt kig på en YouTube-video.

”Da jeg begyndte at undersøge tingene mere omhyggeligt og havde fakta lige foran mig, blev jeg overvældet af havets surhed, smeltningen af ​​gletsjere og de stigende temperaturer. Og da jeg formåede at udarbejde en fortælling, som jeg selv forstod, følte jeg, at jeg også kunne forklare det til andre mennesker. Det hjalp, at jeg har en særlig familiehistorie, der er relateret til dette emne, idet mine bedsteforældre er aktive medlemmer af det islandske glaciolog-samfund.”

Dette havde indflydelse på Andri Snærs beslutning om at undgå en journalistisk lineær fortælling. I stedet tilføjede han “klodens kærlighed, som er vores motiv for at redde den” til denne fortælling.

”Jeg begyndte at tænke på, hvor frakoblet vi er fra tiden og ikke mindst fra fænomener som atombomben. Vores forståelse af atomvåben var radikalt anderledes, da det kun var et begreb, og før det blev udviklet til at dræbe hundredtusinder af mennesker, og vi indså, at det kunne ødelægge alt liv på jorden. Det samme gælder klimaforandringerne – vi er stadig i stadiet, hvor vi opfatter det som et begreb.”

Ligesom begrebet ”atombombe” før Hiroshima ikke antydede dens ødelæggende effekt, inkluderer klimaforandringer som begreb ikke deres konsekvenser, mener Andri Snær.

”Klimaforandringers betydning omfatter ikke deres implikationer,” forklarer han. ”Vi kan stadig lave sjov med det, ignorere det eller opføre os, som om det ikke betyder noget.”

Han påpeger, at debatten relativt set er ret ny.

”Jeg tager denne udfordring meget alvorligt, og det tog mig et stykke tid at finde en måde at berøre folks tanker på. Jeg tager usammenhængende ting og blander dem med videnskabelig viden såsom mytologi. Dette er ikke noget nyt, idet Robert Opphenheimer, som blev kendt som ”atombombens far”, henviste til den indiske mytologi om Bhagavata Gita, da han så den første atombombe blive detoneret. Mytologi har altid været tæt knyttet til viden og ved at anvende disse metoder narrer jeg nærmest folk til at gøre sig bekendt med problemerne.”

Han tilføjede: ”Fra min erfaring med at føre kampagner ved jeg, at mens nyheder har en informationsværdi, er en bog derimod i stand til at tegne et helt billede. En samling på 300 sider giver dig mulighed for at gennemgå en masse idéer, hvor du kan skabe en verden og et sprog, der på en måde svarer til at udvikle en ny software. En bog er det eneste medie, der er i stand til dette.”

Andri Snær var præsidentkandidat i Island i 2016, og med 14,3% af stemmerne endte han på en tredjeplads.

Han fastholder, at vi lever i en periode i menneskehedens historie, hvor alt står på spil – også liv på Jorden.

”Der tales ikke meget om det, men når embedsmænd samles i FN, diskuterer de klimaets fremtid – dette er en splinterny, mytologisk position. I 1920’erne mødtes man ikke i en international sammenhæng for at tale om klimaets fremtid. Djengis Khan gjorde det heller ikke.”

”I dag vælger vi repræsentanter til parlamenter, som har taget rollen som guderne af klimaet, og som har indflydelse på, hvordan vejret bliver et århundrede fra nu. Det er ikke sikkert, at disse mennesker er klar over denne enestående, næsten absurde, situation.”

Når de endelige beslutninger træffes i FN’s Generalforsamling, bliver hammeren slået i bordet. Hammeren, der er blevet brugt i årtier i FN, er en gave fra Island og bliver kaldt ”Thors hammer”.

Det er kun passende, at beslutninger, der træffes om klimaet, bliver til en realitet af tordengudens hammer.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19