FN Byen København består af  to Campuser. Campus 1 på Marmormolen åbnede i juli 2013 og huser i dag 11 FN organisationer med 1.500 ansatte, som repræsenterer over 100 forskellige nationaliteter. Campus 2, beliggende i containerhavnen i Københavns Nordhavn, udgør UNICEF’s nye højlager. Med en kapacitet på op til 37.000 paller er det verdens største humanitære varehus.

FN Byen Campus 1 er et af Skandinaviens mest bæredygtige bygninger. Bygningen har modtaget en Platinum LEED certificering og EU-Kommissionens Green Building Award for nye bygninger. Bygningen er designet til at bruge mindst 55 procent mindre energi end lignende kontorbygninger, og den bidrager derfor til FN’s mission om at gøre alle FN operationer mere energieffektive.

Læs mere om FN Byens miljørigtige tiltag her.

FN Byens bygning støtter op om reformer i FN systemet, heriblandt FN’s One UN-tilgang, som indebærer et mere koordineret, effektiv og samarbejdende FN system. Ved at samle alle organisationer i samme bygning (Campus 1), sparer organisationerne ikke blot udgifter til administration og vedligeholdelse, men det faciliterer og forstærker også tværorganisatorisk læring og samarbejde.

De 11 FN organisationer i FN Byen varierer i størrelse og mandat. De deler dog én fælles dagsorden: at opnå de 17 Verdensmål inden 2030. Målene bygger på 2015-målene og skitserer en universel, integreret og transformativ vision for en bedre hvordan.

Læs mere om Verdensmålene her.

(Kilde: https://un.dk/da/om-fn-byen)