De Forenede Nationers klimakonference i Cancún, Mexico, startede mandag med opfordring til engagement og kompromis.
I sin åbningstale, nævnte den mexicanske præsident, Felipe Calderón, sidste års orkan i Mexico, dette års oversvømmelser i Pakistan og brande i Rusland som eksempler på den stigende forekomst af naturkatastrofer som følge af klimaforandringerne, og som rammer de fattigste og mest sårbare.
Han opfordrede forhandlerne i Cancún til at tage beslutninger, der vil være til gavn for deres børn og børnebørn, og sagde, at ”verdens øjne” er fokuseret på mødet og på dem.
”Klimaændringer er et problem, der påvirker livet på hele kloden,” sagde han. ”Det betyder, at du ikke er alene og forhandle i Cancún. Ved din side, vil der være milliarder af mennesker, der forventer, at du arbejder for hele menneskeheden,” sagde han.
De to uger med møder, er den sekstende konference for de 194 parter i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), og det sjette møde for de 192 parter i Kyoto-protokollen.
Ifølge nyvalgte COP (Conference of the Parties) præsident, Patricia Espinosa, kan regeringerne, der er samlet i Mexico nå frem til en aftale om at iværksætte foranstaltninger vedrørende tilpasning, teknologioverførsel og beskyttelse af skovområder, samtidig med at de opretter en ny fond for langsigtet klima-finansiering.
UNFCCC’s sekretariatschef, Christiana Figueres, sagde i sin åbningstale, at regeringerne havde afsløret en stigende enighed om, at et afbalanceret sæt af beslutninger i henhold til både konventionen og Kyoto-protokollen, kunne være et opnåeligt resultat i Cancún. Samtidigt skal der dog løses en række politisk ladede spørgsmål, inden sådan et resultat kan nås.
Tæt på 15.000 deltagere, herunder offentligt delegerede fra de 194 parter i UNFCCC og repræsentanter fra erhvervslivet og industrien, miljøorganisationer og forskningsinstitutioner, deltager i de to uger i Cancún.