Afskrækkelse skal erstatte straffrihed – kampen mod konflikt-relateret seksuel vold

0
445
Flickr / Utilitarian 2.0 Generic (CC BY-NC 2.0)

Flickr / Utilitarian 2.0 Generic (CC BY-NC 2.0)

10. juni 2014 – “Voldtægt er ikke et kvinde-problem. Det er verdens problem”. FN’s Højkommissær for menneskerettigheders specielle udsending Angelina Jolie rammer sømmet på hovedet. Konfliktrelateret seksuel vold er ligeså destruktiv som bomber og våben. Det forårsager ubegribelige store lidelser for kvinder og mænd, piger og drenge. Det bidrager til fortsat fattigdom og usikkerhed og vanskeliggør forsoning, fred og genopbygning.

Den britiske regering og FN samarbejder om at holde det største topmøde som reaktion på seksuel vold, som opfattes som grove overtrædelser af menneskerettighederne. Det Globale Topmøde for at ende seksuel vold i forbindelse med konflikt starter i London i dag. Topmødet samler alle de lande der har støttet op om FN-deklarationen om forpligtelse til at ende seksuel vold i forbindelse med konflikter, samt folk der arbejder med jura, dommere, militær og repræsentanter fra multilaterale organisationer og civilsamfundet.

Den britiske udenrigsminister William Hague og Angelina Jolie vil være værter for mødet, der skal forsøge at intensivere indsatsen for at erstatte straffrihedskulturen med afskrækkelse. Gerningsmænd skal straffes, internationale indsatser skal forebygge og reagere, og bliver derfor nødt til at blive styrket og staternes nationale kapacitet skal støttes.

“Jeg håber at høre et større ramaskrig mod seksuel vold”, siger FN’s generalsekretær Ban Ki-moon i en udtalelse i forbindelse med mødet. “Jeg vil hæve stemmen – og jeg regner med at I alle vil deltage i koret der forlanger indsatser over hele verden.”

Du kan følge med i de nyeste opdateringer om mødet på dets Facebook-side og Twitter-profil, og deltage ved at bruge hashtagget #TimeToAct.