December 2016 – Året 2030 er ikke kun fristen for gennemførelsen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling, men det er også skæringsdatoen for en bemandet amerikansk mission til planeten, Mars.
Mange vil sige, at gennemførelsen af den bæredygtige udviklingsdagsorden på jorden var en stor mundfuld, men som den irske forfatter, Oscar Wilde, sagde det: ”Vi er alle i rendestenen, men nogle af os kigger på stjernerne”.
En af dem, der ser på rummet er Dr. Karl Aspelund, en islandsk-amerikansk forsker på ’Instituttet for Tekstiler, Mode, Markedsføring og Design’ ved universitet i Rhode Island, USA. Aspelund er medlem af en gruppe af rumentusiaster under navnet 100-Års Stjerneskib (100 Years Starship), der går ind for en bemandet rumfart ud af solsystemet i år 2112, og en bemandet mission til Mars som første skridt.
”Et besætningsmedlem på en flerårig mission, uanset om det er på en Mars-base eller længere ude, vil være i et økosystem med et næsten lukket kredsløb,” fortalte Karl Aspelund til UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev.
I sin forskning forsøger Aspelund at identificere problemerne forbundet med at opfylde behovene omkring tøj og tekstil, løsningsstrukturer og veje til løsningerne.
”Det er mission-kritisk. Hvis vi ikke kan løse problemerne omkring bæredygtig eksistens for en lille gruppe af astronauter, så synes langvarige rumrejser og menneskelig beboelse andre steder end på jorden ikke realistisk,” siger Aspelund.
Aspelund hævder, at der er en klar sammenhæng mellem den bæredygtige 2030-dagsorden og Mars-missionen, hvor bæredygtige løsninger er nødvendige.
”Efter undersøgelsen af tekstiler står det klart for mig, at løsningen af disse problemer for små samfund i rummet betyder, at vi også kan løse dem for små samfund på jorden. Hvis vi kan løse, hvordan et samfund på størrelse med en landsby kan opretholde sig selv i et økosystem med et næsten lukket kredsløb på Mars, så har vi løst, hvordan et samfund kan opretholde sig selv i et lukket kredsløb i Kalahari, Kasakhstan, eller i Cambridge.”
FN’s indsats på jorden er helt sikkert bedre kendt end deres indsats i rummet, men FN har dog imidlertid arbejdet med problemer i det ydre rum i mere end et halvt århundrede. FN’s kontor for anliggender i det ydre rum (UNOOSA) blev oprettet i 1958 og er beliggende i Wien, Østrig. Kontorets rolle er at fremme det internationale samarbejde i den fredelige udnyttelse og udforskning af rummet, og i udnyttelsen af rumvidenskab og rumteknologi for en bæredygtig økonomisk og social udvikling.
Aspelund siger, at FN har en rolle at spille i forhold til at støtte videnskabelige undersøgelser for at løse spørgsmålet om lokal bæredygtighed, og samtidig at tale for grunduddannelse inden for en lang række forskellige videnskaber på lokalt plan for at øge den globale kohorte af videnskabelige studerende.
”At hjælpe folk med at indse, at løsninger for rummet ikke tager noget væk fra livskvaliteten på jorden, men at det samtidig løser jordens problemer er også meget vigtigt,” siger Karl Aspelund.
”En løsning vil ikke ligge forud for den anden. De vil bevæge sig fremad side om side. For at citere Dr. Mae Jemison, som er direktør for ’100-Års Stjerneskib-initiativet’: ”Hvad der er nødvendigt for at overleve i rummet er, hvad der er nødvendigt for at overleve på jorden.”
Denne artikel er en del af UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev.
