I dag i de nordiske lande kommer vi primært i kontakt med postvæsenet, når de leverer vores online indkøb, men vigtigheden af international post overgår e-handel. For mange migrantarbejdere er postvæsenet afgørende for, at de kan sende penge til deres familier i udviklingslande, hvor disse pengestrømme er en vigtig indtægtskilde.
På globalt plan findes der flere end 600.000 postkontorer. Nogle af dem opererer i verdens fjerneste og mest isolerede områder for at sikre, at beboerne kan modtage livsafgørende overførelser. En betydelige del af verdens lav- og middelindkomstslandes økonomier består af de midler, som migrantarbejdere sender hjem, og postvæsenet muliggør disse transaktioner i områder, hvor der ikke er veletablerede banknetværk.
Den 9. oktober fejrer vi Verdenspostdagen – og det har vi gjort siden 1969. Dagen markerer etableringen af Verdenspostforeningen, der blev grundlagt i 1874 i Schweiz. Verdenspostforeningen var startskuddet til en revolution i den globale kommunikation. Pludselig kunne verdens befolkninger sende breve og overførelser over enorme afstande.
Vigtigere end udviklingsbistanden
Verdenspostforeningens oprindelige formål var at give udviklingslande adgang til globale markeder. Derfor betalte udviklingslande lavere forsendelsesgebyrer, end de rigere økonomier gjorde. Siden Verdenspostforeningens begyndelse har det globale postsystem ændret karakter, men foreningen følger fortsat samme principper. I dag, næsten 150 år efter, at Verdenspostforeningen blev grundlagt, arbejder de stadig for at mindske omkostningerne ved pengeoverførelser mellem verdens lande – og særligt til udviklingslandene.
Postvæsener spiller en afgørende rolle for overførelserne ved at reducere omkostningerne samt at give adgang til grundlæggende finansielle tjenester. Digitaliseringen har transformeret betalingssystemerne og skabt nye muligheder. Postvæsener garanterer, at også personer, der lever i isolerede egne af verden, kan nyde godt at de nye muligheder.
I år 2018 estimerede Verdensbanken, at de årlige pengeoverførelser fra udenlandske arbejdsgivere til lav- og middelindkomstslande nåede 529 milliarder dollars. Det var mere end tre gange så meget som den globale udviklingsbistand samme år. I de fleste udviklingslande er disse pengeoverførelser større end de udenlandske investeringer, som landene modtager. I nogle lande udgør de endda en afgørende andel af BNP.
Hårdt ramt af coronapandemien
Coronapandemien har ramt migrantarbejdere uforholdsmæssigt hårdt, og det er vigtigt, at forsendelsessystemet ikke bryder sammen.
Verdensbanken forventer, at de internationale pengeoverførelser fra udenlandske arbejdsgivere til migrantarbejdere og deres familier i udviklingslande vil falde med 20% i løbet af 2020 på grund af coronapandemien. De skyldes særligt, at migrantarbejdere oplever lønfald, og at de har sværere ved at finde arbejde. De er ofte del af den uformelle økonomi og nyder dermed heller ikke nogen krisestøtte. Denne udvikling har omfattende betydning for mange familiers muligheder for at betale for basale fornødenheder så som mad og uddannelse.
Postvæsenet har også været hårdt ramt af pandemien. Mellem den 23. januar og 14. maj 2020 faldt mængden af post med 21% sammenlignet med foregående år. ”Verdens postvæsener kunne ikke levere posten på grund af annullerede flyafgange. Lande blev tvunget til at holde på deres internationale post, mens de undersøgte alternative måder at transportere forsendelserne, for eksempel med fragtskib eller tog. Kun hver anden internationale forsendelse er nået sikkert frem siden maj,” fortalte Verdenspostforeningens generaldirektør Bisher Hussein i juli.
Generaldirektøren refererede også til en undersøgelse, der viser at forsendelserne mellem rigere lande og udviklingslande har været hårdest ramt. Han opfordrede derfor regeringer og beslutningstagere til at digitalisere forsendelsesforbindelserne og dermed sikre, at overførelserne når frem.
Migrantarbejdernes pengeoverførelser bidrager til FN’s Verdensmål
De tab i pengeoverførelserne, som COVID-19 har forårsaget, kan begrænses, hvis vi reducerer de gebyrer, som migrantarbejdere skal betale for pengeoverførelser til deres hjemlande. Det er også en del af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor mål 10.c forpligter verdens lande på at reducere omkostningerne for migranters pengeoverførelser ”til mindre end 3%” og eliminere ”overførselsveje med omkostninger over 5%”
Det er blevet vurderet, at migrantarbejders pengeoverførelser til deres hjemlande kan bidrage til realiseringen af mindst 7 af de 17 mål for bæredygtig udvikling. De har særligt betydning for mål 1 om at afskaffe fattigdom; mål 2 om at stoppe sult og hungersnød; mål 3 om sundhed og velvære; mål 4 om uddannelse; mål 6 der skal sikre adgang til rent vand og sanitære forhold; mål 8 om anstændigt arbejde; samt mål 10, der sigter mod at reducere ulighed.
Læs også:
8 ting, du ikke vidste om de penge, som migranter sender hjem (på engelsk): https://www.un.org/development/desa/en/news/population/remittances-matter.html
Verdenspostforeningens besked til migrantarbejdere: I er ikke alene (på engelsk): https://www.upu.int/en/Press-Release/2020/6/UPU%E2%80%99s-message-to-migrants-You-are-not-alone
