FN’s fredsbevarende soldat taler med kvindelige flygtninge i Farchana lejren, Tchad
26. oktober 2010 – Sikkerhedsrådet markerede i dag tiåret for den skelsættende resolution om kvinder, fred og sikkerhed, ved at opfordre til en fuldstændig og effektiv inddragelse af kvinder i alle faser af fredsprocesser, og til at ophøre misbruget af kvinder og piger i væbnede konflikter.
Vedtaget den 31. oktober 2000, markerer resolution 1325 en kulmination af mange års bestræbelser, især fra det civile samfund og kvindeorganisationer, på at henlede opmærksomheden på, og kræve en indsats for at ende den ekstreme og umenneskelige behandling af kvinder og piger i væbnede konflikter.
I en erklæring, vedtaget i begyndelsen af dagens møde, noterede Rådet ”med dyb bekymring”, at kvinders deltagelse i alle faser af fredsprocesser, og i gennemførelsen af fredsaftalerne, stadig er alt for lav, til trods for deres afgørende rolle i forebyggelsen og løsningen af konflikter og i at genopbygge deres samfund.
Rådet udtalte, at de ”erkender behovet for at øge kvinders fulde deltagelse på disse områder,” og tilføjede, at en sådan deltagelse er meget vigtigt for bæredygtigheden i fredsprocesser.
Rådet gentog også sin opfordring til alle parter i væbnede konflikter, om øjeblikkeligt og fuldstændigt at ophøre med enhver form for vold mod kvinder og piger, herunder seksuelle overgreb.
”Resolution 1325 vil aldrig opnå succes indtil vi har fået en ende på seksuel vold i konfliktsituationer,” sagde generalsekretær Ban Ki-moon, der i øjeblikket er på officielt besøg i Sydøstasien, i en video besked til rådsmødet. ”De ansvarlige skal stilles til regnskab, uanset om forbrydelserne er begået af staten eller ikke-statslige parter.”
I sin seneste rapport om kvinder, fred og sikkerhed, bemærker Ban Ki-moon, at de udfordringer, kvinder og piger står overfor i væbnede konflikter fortsat er ”afskyelige”, og, at der mangler effektive metoder til at overvåge konsekvenserne heraf. Han tilføjer, at voldtægterne i juli, hvor mere end 200 kvinder og piger blev voldtaget af oprørere i den østlige del af den Demokratiske Republik Congo (DRC), kun er ét eksempel på omfanget af krænkelserne af menneskerettighederne.
Mr. Ban bemærkede også, at på trods af et tilsyneladende fast fundament, er resultaterne 10 år efter vedtagelsen af resolution 1325, vanskelige at identificere og kvantificere.
