Chagas – Den tavse sygdom

Den Internationale Chagas Sygdomsdag (d. 14. april) sætter fokus på Chagas sygdommens betydning på verdensplan. Sygdommen er især og primært udbredt i Sydamerika blandt fattige befolkningsgrupper uden adgang til sundhedspleje og uden mulighed for at forbedre deres situation politisk.

Som følge af den seneste globale udvikling kan sygdommen sprede sig ud over de nuværende geografiske grænser. Chagas sygdom er også kendt som “den stille” eller “den tavse sygdom“. Den internationale dag har derfor til formål at bryde tavsheden og skabe opmærksomhed om at forbedre sundheden for alle mennesker, rige som fattige, i hele verden.

Opdagelse og global udbredelse

I 1909 blev sygdommen opdaget af den brasilianske læge Carlos Chagas – deraf sygdommens navn. Sygdommen udvikler sig langsomt og har ofte et asymptomatisk klinisk forløb. Uden behandling kan Chagas sygdom føre til alvorlige hjerteproblemer, mave- og tarmsygdomme og fordøjelsesorganer og dødsfald. Det er derfor vigtigt at øge kendskabet til sygdommen for at øge antallet af behandlinger på et tidligt stadie og for forhindre videre udbredelse af sygdommen.

Årsag og spredning  

Parasitten Trypanosoma cruzi er årsagen til chagas sygdom. Den findes i Amerika (primært Sydamerika) og overføres til mennesker og dyr, hovedsagelig gennem bid fra forskellige rovtæger i triatomefamilien. På engelsk er disse tæger også kendt som “kyssende” eller “vampyr-” insekter.  

Insekterne lever primært i landdistrikter og forstæder. Om dagen gemmer de sig eksempelvis i huse, pakhuse og stalde. Om natten bider de dyr og mennesker, hvorefter de urinerer eller lægger deres afføring i nærheden. Det er, når ekskrementerne kradses ind i biddet, at overførslen sker.  

Selv om insektet hovedsagelig er begrænset til Sydamerika, spreder sygdommen sig nordpå på grund af klimaændringerne og globalt til andre kontinenter på grund af internationale rejser og migration.   

Forebyggelse  

At undgå kontakt med insekterne og eliminere dem er to af de mange måder, man kan forebygge spredning af Chagas sygdom på. Andre foranstaltninger omfatter screening af blod, blodprodukter og organer inden foretagelse af transfusioner og transplantationer samt testning og behandling af piger og kvinder i den fødedygtige alder, nyfødte og søskende til smittede mødre uden forudgående antiparasitær behandling.    

Behandling

Behandlingen er kompliceret. I de tidlige stadier kan sygdommen helbredes med benznidazol eller nifurtimox. Begge lægemidler er fuldt ud effektive til at kurere sygdommen, hvis de gives hurtigt efter infektionen. Desværre opdages sygdommen på grund af dens “tavse” karakter ofte først i senere stadier, hvor behandlingen er vanskeligere. Desuden anbefales hverken benznidazol eller nifurtimox til gravide kvinder eller til personer med nyre- eller leversvigt. Nifurtimox anbefales specifikt ikke til personer med neurologiske eller psykiatriske lidelser. Behandlingen af sygdommen er dog kompleks og en mere detaljeret beskrivelse kan læses her. 

Vigtigt at skabe opmærksomhed

For 2023 er temaet for Den Internationale Chagas Sygdomsdag “Time to integrate Chagas disease into primary health care” (dansk: Tiden er inde til at integrere bekæmpelse af Chagas sygdom i den primære sundhedspleje), da opdagelsesprocenterne er for lave – ofte ned til under 1 %. Spredningen af sygdommen fra Sydamerika til andre kontinenter er endnu en grund til at sætte fokus på og forstå problemets omfang på globalt plan – ikke kun i Sydamerika.  

Den Internationale Chagas Sygdomsdag blev observeret for første gang i 2020. På grund af globaliseringen og klimaændringerne er det i dag vigtigere end nogensinde før at sætte fokus på denne sygdom.    

Læs mere om WHO’s arbejde med at bekæmpe forsømte tropiske sygdomme her. 

Læs mere om FN’s internationale dage her.