Spred ikke had – No Hate Speech

0
33

Spread No Hate main pic Photo Stefan Rüegger SAJV Flickr 2.0 Generic CC BY ND 2.0

April 2016 – Den finske journalist, Jessikka Aro, har været mål for online hadefuld retorik (Hate speech red.) siden september 2014, hvor hun startede en serie af historier, baseret på input fra befolkningen, om pro-Rusland personer, som distribuerer propaganda rundt, på de sociale medier og påvirker den finske befolkning. Aro er blevet ramt af en international miskrediterings kampagne. Ondsindede rygter, om hende, er blevet sendt til finske statslige officerer, og endda præsidenten. For ikke at tale om, at utallige mennesker og anonyme propagandaoperatører, har sendt chikanerende spørgsmål til hende via e-mail, telefon og sociale medier.

Aro er ikke den eneste. Aina Landsverk Hagens undersøgelse af norske journalister viser, at unge kvindelige journalister (mellem 25 og 34) er udsat for dobbelt så meget chikane, som deres mandlige kollegaer.

Kønsbaseret hadefuld retorik er en modreaktion og en trussel mod kvinders tilstedeværelse i den offentlige debat. Det er derfor, onlinesexisme også er et spørgsmål om demokrati.

Nordiske ministre går sammen mod den hadefulde retorik
De nordiske ministre for ligestilling har besluttet, at reagere mere hårdført på bølgen af voksende onlinesexisme og hadefuld retorik. Som sådan, har de nordiske regeringer, nomineret et panel af nationale eksperter til, at deltage ved FN’s kommission for kvinders status (CSW), i slutningen af marts.

Spread No Hate small pic Emma Holten Photo Norden.org Neel Menthe BruunPaneldiskussion om “bekæmpelsen af sexisme og hadefuld retorik” udløste en levende diskussion om lighed, sexisme og online hadefuld retorik. I panelet sagde den danske aktivist og journalist Emma Holten, at “hvis vi ikke har rettigheder online, har vi slet ingen rettigheder”. Holten, som har været et offer for ufrivillig online pornografi, mindede forsamlingen om, at “online vold har en åbenbar og reel effekt, på den mentale sundhed og ens chancer i livet.”

Hvad er hadefuld retorik (hate speech)?
Definitionen på hadefuld retorik bliver ofte anfægtet. I national og international lovgivning, referere hadefuld retorik til et udtryk, der har for mål, at nedtale en fortaler (især indenfor emner, som forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold) baseret på fortalerens identitet og bestemte social eller demografisk baggrund. Det kan f.eks. indebære retorik der truer eller opfordrer til voldlige handlinger, men det er ikke begrænset hertil.

Hadefuld retorik ligger i et skæringspunkt mellem flere problemområder: Det er et udtryk for konflikter mellem forskellige grupper, indenfor og på tværs af samfund; Det er et levende eksempel på, hvordan teknologier, såsom internettet, bringer både muligheder og udfordringer med sig; og det indebærer en kompliceret afvejning, af grundlæggende rettigheder og principper, såsom ytringsfriheden og den menneskelige værdighed.

Imens et af FN’s agenturer arbejder for, at fremme ytringsfriheden og dens naturlige følger, som pressefrihed og informationsfrihed, arbejder UNESCO aktivt for, at fremme gensidig viden og forståelse for folk, via massekommunikation, såsom internettet og de sociale medier. Sidste år udgave UNESCO en publikation om hadefuld retorik kaldt “Countering Online Hate Speech”.

Hadefuld tale vs. ytringsfriheden?
FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) er det juridiske instrument, som oftest bliver nævnt, i debatter om hadefuld retorik og reglerne herfor – selvom de ikke bruger termen “hadefuld retorik”. ICCPR’s artikel 19 indeholder bestemmelser om retten til ytringsfrihed. Imidlertid giver den næste artikel, artikel 20, udtrykkelige begrænsninger for ytringsfriheden, i tilfælde af “nationalt had, racehad eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold.”

Ligesom alle andre rettigheder, kommer retten til ytringsfrihed, med et stort ansvar og det skal balanceres op mod andre rettigheder. At forbyde denne form for retorik, udelukker ikke, at man stadig har ret til ytringsfrihed. Diskrimination og hadefulde udtalelser er ikke ytringsfrihed, og had er ikke en “mening”. Den Internationale Menneskerettighedslovgivning fastslår klart, at hadefuld retorik skal forbydes for, at beskytte menneskerettighederne.
Ingen har ret til, at tage rettighederne fra andre og ingen har ret til, at berøve friheden fra andre.

__________________________________________________________________________________________________

UNRIC’s relaterede links:

Europarådets No Hate Speech bevægelse: http://www.nohatespeechmovement.org/

UNAOC’s initiativ for bekæmpelse af hadefuld retorik i medierne: http://www.unaoc.org/what-we-do/projects/hate-speech/ #SpreadNoHate

UNESCO: ”Countering Online Hate Speech” (Bekæmpelse af online hadefuld retorik) http://unesdoc.unesco.org/images/0023/002332/233231e.pdf