Stort forskningsspring nødvendig for at begrænse landbrugsdrevet antimikrobiel resistens

0
80
WorldAntibioticAwarenessWeek2016photo

WorldAntibioticAwarenessWeek2016photo

18.11.2016 – Bekæmpelse af antimikrobiel resistens (AMR) kræver meget bedre videnskabelig forståelse end den, der eksisterer nu, omkring det utal af veje, hvorved modstanden opstår og spreder sig, lyder opfordringen i ny FN-rapport. Bevidstgørelsen om en af de største trusler mod den globale sundhed er afgørende. AMR har særlig stor betydning i mad- og husdyrssektoren, som forventes at dække to tredjedele af den fremtidige vækst i antibiotikaforbruget.

Ifølge rapporten offentliggjort af Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen (FAO) tidligere på ugen er der styrkende indikationer for, at fødevaresystemer kan være markante kærrer af AMR, hvilket peger på behovet for større årvågenhed i den måde, hvorpå antibiotika anvendes på gårde. Rapporten lanceres under ugen for global bevidstgørelse om antibiotikaresistens (World Antibiotic Awareness Week) – et fælles initiativ fra FAO, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE).

Fjerkræ – verdens primære animalske proteinkilde, efterfulgt af svinekød – er vigtige fødevarebårne kærrer af AMR-transmission til mennesker. Episoder i Tanzania og Pakistan demonstrerer også risikoen for, at AMR kommer fra integrerede akvakultursystemer, der bruger affald fra gårde og fjerkræ som fiskefoder. Anvendelse af antimikrobielle stoffer udelukkende for at fremme dyrs vækst bør således udfases. I stedet skal alternativer til antibiotika for at forbedre dyrenes sundhed – herunder forbedrede vaccinationsprogrammer – forfølges mere energisk.

Med varsomhed omkring hvor meget der stadig er ukendt, fremhæver rapporten overbevisende dokumentation for omfanget af truslen. Mens antimikrobiel resistens for første gang blev beskrevet i 1940, forbliver videnskabelig forståelse af det utal af veje, hvorved modstanden opstår og spreder sig, i sin vorden. Den globale brug af syntetiske produkter til ukritisk at dræbe bakterier, vira, parasitter og svampe i landbrugs- og fødevaresystemer kræver en samordnet indsats for at kortlægge, forstå og mindske risikoen for AMR, lyder det ifølge rapporten.

Rapportens vigtigste anbefalinger er behovet for at støtte og forfølge mere forskning – med involvering af både molekylær-sekvensering og epidemiologiske analyser – i faktorer, der påvirker, hvordan og hvorfor resistente bakterier bliver indarbejdet i menneske- og dyretarme, samt behovet for at skabe standardiserede kontrolprocedurer og databaser således, at hensigtsmæssige modeller for risikovurdering kan bygges.

WHO: ’Antibiotika: Håndter med omhu’ – kampagnevideo