I de tidlige morgentimer den 24. februar 2022 lancerede Rusland en fuldskala-invasion af Ukraine.
To år senere anslår FN, at mere end 14,6 millioner mennesker, ca. 40% af den ukrainske befolkning, vil have behov for humanitær bistand i 2024.
“Selvom der er mindre og mindre omtale af Ukraine, bliver situationen her i landet stadig mere ekstrem. Og det har vi set det seneste år. Mens krigen hærger byer og landsbyer tæt på frontlinjen, når de humanitære behov i disse områder katastrofale niveauer,” sagde Saviano Abreu, OCHA’s talsperson i Ukraine, i et interview med FN Regionale Informationscenter UNRIC.
Selvom FN’s Sikkerhedsråd har været ude af stand til at stoppe krigen i Ukraine, har Generalforsamlingen trådt til.
Generalforsamlingen indkaldte til et sjældent nødsmøde få dage efter invasionen og vedtog en resolution, der krævede, at Rusland “øjeblikkeligt, fuldstændigt og betingelsesløst tilbagetrækker alle sine militære styrker fra Ukraines territorium inden for dets internationalt anerkendte grænser.”
Af de 193 medlemslande stemte fem lande – Hviderusland, Nordkorea, Eritrea, Rusland og Syrien – imod det, mens 35 undlod at stemme.
FN fortsætter humanitær bistand
Trods dødvandet i Sikkerhedsrådet har FN fortsat været aktiv i form af humanitær bistand, hjælp til flygtninge og diplomatiske bestræbelser.
Invasionen har forårsaget lidelse både inde og uden for Ukraine. Fakta taler for sig selv:
- Mere end 30.000 civile ofre, herunder mere end 10.000 døde. Dette er kun de tal, der er bekræftet af FN. Det er meget sandsynligt, at det reelle tal er højere.
- Mere end 6,4 millioner flygtninge, og omkring 3,7 millioner mennesker er internt fordrevet. Næsten en tredjedel af befolkningen er tvunget til at flygte fra deres hjem, herunder mere end halvdelen af de ukrainske børn.
- Ifølge Verdensbanken steg fattigdomsprocenten fra 5% til 24% i 2022, hvilket sætter 7,1 millioner ukrainere under fattigdomsgrænsen.
- Næsten 4.000 skoler, børnehaver og andre uddannelsesinstitutioner er blevet beskadiget eller ødelagt. Donetsk oblast er hårdest ramt med 80% ødelæggelse.
- Kun en tredjedel af de ukrainske børn deltager i fuldtidsundervisning ansigt til ansigt.
- Mere end 3,3 millioner mennesker – herunder 800.000 børn – der bor langs frontlinjen, skønnes at have behov for nødhjælp.
Hospitaler som mål
Hospitaler har været militære mål siden invasionens begyndelse. FN har registreret 1500 verificerede angreb på sundhedsplejen. Næsten halvdelen af sundhedsfaciliteterne er blevet ubrugelige i de østlige og sydlige dele af landet.
Det seneste angreb, den 14. februar, dræbte en gravid kvinde på hospitalet i Selydove, Donetsk.
“Vores hjerter knuses af tabet af en gravid kvinde og andre, der døde efter angrebet i aften på et medicinsk center i Selydove,” sagde Massimo Diana, UNFPA’s repræsentant i Ukraine. “At angribe et hospital på et tidspunkt, hvor et nyt liv begynder, er en handling af grusomhed, der ikke kan retfærdiggøres.”
Landminer forventes at fortsætte med at dræbe mennesker længe efter ophøret af fjendtlighederne.
Miner: 1/3 af Ukraine er påvirket
FN samarbejder med Ukraines regering og dets partnere for at tackle truslen fra udetonerede bomber, landminer og klyngebomber.
I øjeblikket mistænkes 1/3 af Ukraines territorium for at være forurenet af miner og granater med eksplosiv ladning.
Situationen i Ukraine har en global indvirkning, da minestotter forårsager mangel på korn og påvirker andre sultende områder i verden. “Hvis ikke jeg kan udføre mit arbejde sulter børn i Somalia eller Afghanistan,” forklarer Paul Heslop, chefteknisk rådgiver for Minehandlingsprogrammet hos UNDP Ukraine.
FN-diplomati
I disse to års fuldskala-krig har De Forenede Nationer støttet alle diplomatiske bestræbelser rettet mod at opnå varig fred i Ukraine i overensstemmelse med FN’s charter, international lov og relevante resolutioner fra Generalforsamlingen. FN’s generalsekretær Antonio Guterres har bekræftet sin villighed til at yde støtte til parterne, hvis de anmoder om FN’s assistance i forhandlingerne eller dialogen.
Derfor har generalsekretæren været på tre rejser til Ukraine og havde også et møde med Vladimir Putin i Moskva den 26. april 2022, hvor han forsøgte at finde en diplomatisk løsning.
Sortehavsinitiativet og Memorandum om facilitering af russiske fødevare- og gødningseksport – formidlet af FN og Tyrkiet i juli 2022, var en livredder for global fødevaresikkerhed:
- Initiativet muliggjorde sikker transport af næsten 33 millioner metriske ton fødevarer fra Ukraine til 45 lande på tre kontinenter.
- 20% af fødevareprodukterne, herunder 42% af hvedeeksporten, eksporteret under Initiativet gik til lav- og lavindkomstlande.
- 7% af den eksporterede hvede blev købt af WFP, som transporterede 725.000 tons til mennesker i nød i Afghanistan, Etiopien, Kenya, Somalia, Sudan og Yemen.
I sidste ende bidrog initiativet til en vedvarende reduktion af de globale fødevarepriser. Ved juni 2023 var FAO’s fødevareprisindeks faldet mere end 23% under det tidligere rekordhøje niveau, der blev nået i marts 2022.
Læs seneste artikler fra UNRIC:
FN-eksperter forfærdet over krænkelser af palæstinensiske kvinder
Efter 50 år er flygtninge fra Vestsahara fortsat i lejre
USA nedlægger veto mod resolution om øjeblikkelig våbenhvile i Gaza
FN’s Gaza-koordinator ved EU-møde: “stærk støtte til indsatsen i området”
