Tid til at give malaria kamp til stregen.

0
68

Af Ban Ki-moon

Mine sikkerhedsforanstaltninger fungerer temmelig effektivt. Mine sikkerhedsfolk overraskes sjældent af ustyrlige folkemængder eller uroligheder rundt om i verden. Men da jeg rejste gennem Østafrika en dag sidste år stod jeg pludselig midt i en myggesværm. Fra mine sikkerhedsfolks ansigtsudtryk indså jeg, at selv deres bedste indsats ikke ville være til hjælp mod dette lille, ubevæbnede dyr på størrelse med et fnug.

Malaria er en ubønhørlig dræber. I løbet af den tid det tager at læse denne artikel, vil seks børn dø af sygdommen. Hvert år smittes så mange som en halv milliard mennesker med malaria. Mere end en million dør heraf.

Eksperter siger, at malaria svækker den økonomiske vækst i Afrika med op til 1,3 procent per år, hvilket bremser udvikling og koster tocifrede milliardbeløb i tab af produktivitet. I lande hvor sygdommen er særligt akut, er det ikke usædvanligt, at så meget som 40 procent af regeringens sundhedsbudget bruges på malaria. Dette har en lammende effekt på social sundhed, velfærd og udvikling.

Dette er uacceptabelt – især fordi det er muligt at forebygge og behandle malaria.

Det internationale samfund har før vundet over dødbringende pandemier. Kopper er blevet udryddet. Vi er for øjeblikket i den sidste fase af bekæmpelsen af polio. Måske er vi ikke i stand til at udrydde malaria lige med det samme, men vi kan kontrollere sygdommen og reducere antallet af dødsfald dramatisk, hvis vi handler sammen.

D. 25. april markerer det internationale samfund den første Verdensdag for Malaria. På denne dag igangsætter FN-familien og dens partnere et omfattende internationalt initiativ for at udbygge kampen mod malaria.

Det er første gang det internationale samfund overvejer en kontrolindsats med så stort et omfang. Selvom tidligere bestræbelser har resulteret i enkelte succeser, har manglen på ressourcer tvunget os til at begrænse vores fokus til yngre børn og gravide mødre – de to grupper, som har størst risiko for at dø. Vi har reddet liv, men vi har også efterladt en stor del mennesker ubeskyttet mod sygdommen, hvilket kun har tjent til at holde den i live og tilladt dens spredning i befolkningen. Som resultat heraf eksisterer malaria over hele Afrika syd for Sahara, Asien, Latinamerika og Caribien.

Succes i kampen mod malaria kræver bare omfattende distribution af myggenet og medicin samt passende indendørs sprøjtning. Det koster mindre end 10 dollars at købe og distribuere myggenet behandlet med insektmiddel, der holder op til fem år. Med den simple investering kan regeringer levere fem års beskyttelse mod sygdommen, og modtagerne kan gå i skole, arbejde og bidrage produktivt til samfundet.

Det er svært at forestille sig, at de 10 dollars kunne bruges bedre. Som bevis kan det nævnes, at Etiopien har halveret antallet af børn døde af malaria over de sidste tre år. Rwanda reducerede antallet af dødsfald blandt børn med to tredjedele. Begge lande distribuerede millioner af langtidsholdbare myggenet behandlet med insektmiddel og fremskaffede anti-malaria medicin til folk med behov.

Nu har vi behov for at styrke indsatsen i alle berørte lande. Sammen med netværket Roll Back Malaria og min nye specielle udsending for malaria, Ray Chambers, fremsætter jeg derfor en modig, men opnåelig vision. Vores mål er at eliminere malariadødsfald ved at nå ud til alle i Afrika inden 2010.

Dette betyder, at vi vil forsyne alle i risikogruppen i Afrika med indendørs sprøjtemiddel og langtidsholdbare myggenet behandlet med insektmiddel. Ligeledes skal alle offentlige sundhedsfaciliteter have adgang til effektiv malariabehandling og diagnosticering. Der bør også være særlig behandling til gravide kvinder i regioner, hvor antallet af malariatilfælde er stort. Distributionskanalerne må styrkes og udvides, især gennem offentlige sundhedsarbejdere. Og når så mange mennesker stadig dør af malaria, er fremgangsrig forskning og udvikling i langsigtet kontrol- og udryddelsesindsatser også afgørende.

Afrika er den region, hvor flest dør af malaria, men vi kan ikke stoppe der. Ligesom andre problemer i vores globaliserede verden, anerkender malariamyg ikke landegrænser.

Ressourcer må nødvendigvis være konsistente, så landene ikke bare kan planlægge anti-malariaaktiviteter, men også opretholde dem i flere år. Traditionelle partnere såsom Verdensbanken, donorlandene og den globale fond til bekæmpelse af AIDS, tuberkulose og malaria må sammen med den private sektor fremskaffe de tilstrækkelige midler. Lande, hvor sygdommen er særligt udbredt, må finde planer for at nå ud til alle berørte, og donorer må reagere med rettidig og forudsigelig finansiering inden for de næste få måneder.

Udryddelse af malariadødsfald kan puste nyt liv i vores brede kampagne for at udrydde fattigdom en gang for alle. Det er et af de vigtigste 2015-Mål, som blev vedtaget af verdens regeringsledere for at skabe en bedre verden i det 21. århundrede. Vi har ressourcer og knowhow. Men vi har mindre end 1000 dage til slutningen af 2010. Så lad os komme i gang.

Forfatteren er Generalsekretæren for de Forenede Nationer.

UN Photo/Devra Berkowitz