Juni 2016 – Forskellige tiltag, som skal fremme kvinders indflydelse og bemyndigelse i samfundet gør fremskridt, hver dag over hele verden. Alligevel er der stadig lang vej til succes og et vedvarende problem, som stadig ofte står i vejen for styrkelsen af kvinder, er tidlig moderskab. For nogle unge er graviditet og fødsel planlagt og ønsket, men for mange er det ikke en frivillig graviditet de går igennem.
Når en pige bliver gravid, ændres hendes nuværende og fremtidige liv radikalt, og sjældent til det bedre. I mange lande er pigens helbred nemlig er i fare, hendes uddannelse og jobmuligheder bliver mindre og hendes sårbarhed over for fattigdom og udstødelse bliver større. Graviditet for en pige, der ikke er fysisk, udviklingsmæssigt og socialt klar til, at bringe et barn til verden, bringer hendes overgang til voksenalderen i fare.
I ulande er graviditet sjældent den unge piges eget valg. Ofte er der tale om manglende ret til selv, at kunne vælge eller mulighed for, at sige fra. Der er altså tale om diskrimination og krænkelse af hendes menneskerettigheder. En piges graviditet afspejler mangel på folk omkring hende, som kan stå op for hende og beskytte hendes rettigheder, herunder: retten til uddannelse, der kan give hende flere muligheder i fremtiden, adgang til seksuel og reproduktiv sundhedshjælp og oplysning, og beskyttelse mod seksuelt misbrug, som ofte er årsag til for tidlig moderskab.
Det er vanskeligt at måle antallet af seksuelt misbrugte piger eller voldtægter, da det langt fra er alle, som melder det, hvis de har oplevet at blive voldtaget. Men fra de statistikker og tal, som ér blevet registreret, fremgår det, at et sted hvor situationen, med hensyn til omtalte problem, ikke ser nogle fremskridt og hvor situationen faktisk bliver værre er i Mellemamerika og Caribien.
Mellem 2010 og 2012 steg antallet af fødsler, blandt 10 til 15 årige, med 25 procent i denne region, og i henhold til FN’s Befolkningsfond (UNFPA), er Mellemamerika og Caribien de eneste steder, hvor fødsler blandt piger under 15 år er stigende. FN mener, at denne udvikling kun vil fortsætte, hvis ikke det internationale samfund griber ind og gør noget ved problemet.
Hvorfor sakker Mellemamerika og Caribien bagud? 
Når det gælder voldtægter ses Guatemala, som det mest problemfyldte land i regionen. Statistikker viser, at omtrent 10.000 voldtægter bliver begået, hvert år, bare i Guatemala, hvilket svarer til, at en ud af 1,547 personer har oplevet at blive voldtaget. Læger Uden Grænser mener dog, at dette tal er langt højere. Til sammenligning rapporteres omkring 400 voldtægter eller voldtægtsforsøg i Danmark hvert år, hvilket svarer til, at 1 ud af 14.000 har været udsat for voldtægt. I den centralamerikanske og caribiske region er voldtægtsforbryderen ofte far, onkel, bror, nabo eller anden relateret mandlige person til pigen. Dette komplicerer situationen og tvinger til tider pigen til, at tie stille om voldtægten. Desuden er nogle af pigerne kun 10 år, når de bliver gravide med deres voldtægtsforbryders barn, en alder hvor man ikke har meget magt til, at tage affære i sådan en sag.
Guatemala er et af de lande i verden, hvor flest piger føder deres voldtægtsforbryders barn og en ud af fire børn bliver født af en teenager. Konsekvenserne af dette er alvorlige og ifølge Verdenssundhedsorganisation (WHO), viser forskellige rapporter, at komplikationer under graviditet og fødsel er den næststørste dødsårsag blandt piger mellem 15 og 19 på verdensplan. Desuden kan tidlig moderskab have negative sociale og økonomiske konsekvenser for pigerne, deres familier og lokalsamfundet. Mange piger, der bliver gravide, er nødt til at droppe ud af skolen. En pige med dårlig eller ingen uddannelse har færre kompetencer og muligheder for at finde et job. Dette kan have en økonomisk omkostning for hendes hjemland, når de mister den årlige indkomst, som en ung kvinde ville have tjent gennem hendes levetid, hvis ikke hun var blevet mor som ung.
Nogle piger ved ikke, hvordan man kan undgå at blive gravid: seksualundervisning er en mangelvarer i de centralamerikanske og caribiske lande. Pigerne kan føle sig hæmmet eller flove over, at søge hjælp til prævention. Præventionsmidler kan være dyre eller utilgængelige og ulovlige. Selv når præventionsmidler er frit tilgængelige, er seksuelt aktive unge piger mindre tilbøjelige til, at bruge dem end voksne. Desuden kan piger være ude af stand til at afvise uønsket sex eller modstå tvungen sex, som har tendens til at være ubeskyttet samleje.
Noget må der gøres
Et initiativ i Honduras, naboland til Guatemala, har besluttet at forsøge at få ram på problemet. Her giver unge pædagoger, seksuel og reproduktiv sundhedshjælp på skoler over hele landet. Børnene på skolerne kan stille anonyme spørgsmål, ved at skrive deres spørgsmål på et lille stykke papir og derefter, putte papiret i en lille trækasse installeret forskellige steder omkring skolerne. Bagefter svarer de frivillige unge pædagoger, med vejledning fra en voksen ekspert, på de anonyme spørgsmål, som derefter bliver hængt op i et offentligt glasskab, så alle kan se og lære af svarene. Hver og én af disse unge pædagoger har modtaget uddannelse i seksuel og reproduktiv sundhed gennem komiteerne for forebyggelse af graviditeter og sexsygdomme blandt unge (COPEITSA) programmerne, som støttes af UNFPA.
