Tørnes giver MDG3 fakkel til UNDP

0
435

I mandags modtog chefen for FN\’s Udviklingsprogram (UNDP) Kemal Dervis en MDG3 fakkel i New York fra udviklingsminister, Ulla Tørnæs.

Faklen uddeles fra Danmark til ledere som et symbol på deres engagement i at bemyndige kvinder på verdensplan. Kemal Dervis annoncerede ved fakkeloverdragelsen, at UNDP vil styrke sin indsats for at fremme ligestilling på to centrale områder: kvinders politiske deltagelse og økonomiske muligheder.

UNDP vil ”gøre noget ekstra” for at fremme ligestilling og styrke kvinders position ved at fremme kvinders politiske deltagelse og støtte kvindelige entreprenører. På det politiske område vil UNDP – i samarbejde med partnerlandes regeringer – fremme kvinders mulighed for ligeværdig adgang til offentlige kampagnemidler og støtte kvinders politiske netværk for derved at styrke kapaciteten til at mobilisere ressourcer. På det økonomiske område vil UNDP bl.a. støtte indsatser på både landeniveau og globalt niveau for at øge kvindelige entreprenørers adgang til finansiering og kredit, herunder igennem mobilisering af støtte fra udviklingsbanker til at skabe mere fleksible lånevilkår.

Fra: Udenrigsministeriet.

Læs mere om UNDP’s styrkede indsats for MDG3 på UNDP’s hjemmeside.

Kemal Dervis / UN Photo – Ryan Brown