Tolerance: Stadig meget at arbejde med

0
496
Tolerance

Tolerance

15. november, 2013 – Det er hårdt at vokse op. Du er ikke sikker på, hvem du er eller, hvor du passer ind og derfor prøver mange unge desperat at være ’normale’. I disse situationer kan det være svært at være anderledes, hvad enten det er med farven på din hud, dit hår, din religion eller dit tøj. Det bliver som regel bedre – men før det bliver bedre, kan tiden føles meget meget lang fra synspunktet af et usikkert barn eller teenager.

På trods af den voksende mangfoldighed i vores samfund, er intolerance stadig stigende mange steder rundt om i verden – i mange lande mest på grund af den finansielle krise. Vi skal sige fra, skabe opmærksomhed om tolerancen – og manglen på det – da det kun er gennem fælles indsatser, at det faktiske ”bliver bedre”.

Den 16. november markerer FN Den internationale dag for tolerance.

”Tolerance er det stærkeste fundament for fred og forsoning. I denne tid med hurtig og ofte overvældende forandring, har det aldrig været vigtigere. På denne internationale dag, opfordrer jeg nationale og samfundsledere – og alle dem, der har indflydelse gennem traditionelle og sociale medier og blandt sine jævnaldrene – om at tage tolerance til sig som det bånd, som binder os sammen på vores fælles rejse til en fredelig, bæredygtig fremtid,” sagde FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon i sin tale.

Tolerance er noget, vi alle kan arbejde mod. Der er mange marginaliserede grupper i samfundet, der dagligt står overfor intolerance. Tolerance, som det er defineret af UNESCO, er hverken overbærenhed eller ligegyldighed, det er respekt og værdsættelse af den rige varietet blandt verdens kulturer. 

En almindelig udtalelse for at beskrive børns intolerance eller mobning er: ”Børn kan være onde”, men de fleste børn efterligner deres rollemodeller og lærer fra de voksne, der er omkring dem. Vores verdens diversitet med mange religioner, sprog, kulturer og etniciteter skal aldrig være et påskud for konflikt, men er en skat, der beriger os alle. I dag er en god til at starte med at være et eksempel.