FN forklarer: hvem er de fredsbevarende styrker?

0
178
Peacekeeping main pic 1

Peacekeeping main pic 1

10.6.2016 – I blandt andet Den Centralafrikanske Republik har nyheder og rapporter om seksuel udnyttelse og misbrug, chokeret verden på det sidste. Specielt fordi rapporterne beretter om, at overgrebene er begået af FN’s fredsbevarende styrker. De fleste af påstandene vedrører burundiske og gabonesiske grupper, som patruljerede i Kemo-regionen mellem 2013 og 2015, samt den separate franske Sangaris gruppe, som var stationeret i den samme region under den samme periode.

Men hvem er disse mennesker iført blå hjelme? 
De blå hjælme er militært personel for FN, men er blevet stillet til rådighed af nationale hære fra hele verden. Alt militært personel, der arbejder under den blå hjelm er først og fremmest medlemmer, af deres egne nationale hære og er udstationeret eller udlånt af deres regeringer til, at samarbejde med FN. Enhver forespørgsel om, at arbejde militært for FN, behandles inden for en ansøgers eget land først. FN har ikke sin egen militære styrke.

FN har mere end 121.780 FN uniformeret personel (militær og politi), der kommer fra mere end 110 forskellige lande. De kommer fra nationer store som små, rige som fattige. De bringer forskellige kulturer og erfaringer til jobbet, men de er forenet i deres vilje om, at fremme fred i verden. Det land, som bidrager med mest personel når det kommer til politi, militære eksperter og militære tropper er Bangladesh, Etiopien og Indien. Den største bidragyder blandt de nordiske lande er Finland med i alt 339 medlemmer af FN’s troppebevægelser og politigrupper. Sverige bidrager med 267, Norge med 87 og Danmark med 46 personer. Island kan ikke bidrager til FN’s fredsbevarende missioner, med militært personel, da det ikke har nogen hær.

FN kan kun implementere militært personel, hvis en resolution i FN’s Sikkerhedsråd tillader, at gøre det. Sikkerhedsrådet står for, at analysere, hvor meget militært personel, der er påkrævet og derefter vil FN’s hovedkvarter skabe kontakt til medlemsstaterne for, at identificere personel og implementere dem i opgaven. Dette kan tage tid – måske mere end seks måneder for beslutningen tages. Som tidligere FN-generalsekretær, Kofi Annan, sagde, FN er “det eneste brandvæsen i verden, som må vente på, at ilden bryder ud, før det kan erhverve en brandbil.”

Peacekeeping small picGennem årene er viften af opgaver, FN’s fredsbevarende styrker påtager sig, blevet udvidet betydeligt, som reaktion på skiftende mønstre i nye konflikter og for bedste, at kunne tackler trusler mod den internationale fred og sikkerhed. Selv om alle FN’s fredsbevarende operation er anderledes, er der en betydelig grad af ensartethed, i de typer af opgaver Sikkerhedsrådet giver mandat. Afhængig af deres mandat, kan de fredsbevarende operationer være forpligtet til, at forhindre udbrud af en konflikt eller at konflikten breder sig på tværs af landegrænser; at stabilisere konfliktsituationer efter en våbenhvile; at bistå med gennemførelsen af omfattende fredsaftaler eller at lede stater eller territorier gennem en overgang til stabil tilstand. I mange af tilfældene, er alle disse ting indblandet i samme mission.

Men hvad med forbrydelserne begået af de fredsbevarende styrker? Medlemsstaterne er de eneste, der har beføjelser til, at disciplinere deres styrker med konsekvenser ved lovovertrædelser. Dog er det sådan, at hvis sådanne overtrædelser bliver verificeret, udløser det en afgørelse, som træffes af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, til at repatriere de pågældende enhederne.

“Vi har et ansvar for at tage administrativt affære og sanktionere alle civile, herunder enkelte rådgivere og entreprenører. Den myndighed, som kan sanktionere eller kriminelt retsforfølge FN personel, hører under medlemsstaternes jurisdiktion,” sagde, FN’s under-generalsekretær for felt support, Atul Khare, og tilføjer, at FN fortsat arbejder med de nationale myndigheder for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

Som Ban Ki-moon, siger: “De Forenede Nationer skal statuere et eksempel når det gælder en konfrontation af den slags kriminel adfærd, at støtte ofrene og sikre, at de blå hjelme forbliver et lysende håb for de mennesker, vi tjener.”

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet fra UNRIC’s nordiske kontor, juni 2016. Du kan læse hele nyhedsbrevet her.