I 1991 var Danmark det første land i verden til at bygge en havvindmøllepark. Takket være en aftale mellem alle folketingets partier – bortset fra Ny Borgerlige – tager Danmark nu skridtet videre og får sin første energiø. Øen bliver danmarkshistoriens største byggeprojekt og skal kunne dække elektricitetsforbruget for op imod 10 millioner europæiske husholdninger.
Danmark, der er i øjeblikket består af omkring 400 navngivne øer, er nu klar til at tilføje en ny kunstig ø til landkortet. Et flertal i folketinget besluttede i sidste uge at begynde Danmarks hidtil største og mest omkostningsfyldte byggeprojekt. Det drejer sig om en kunstig energiø på 120.000 kvadratmeter – svarende til 18 fodboldbaner – som vurderes at ville koste omkring 210 milliarder danske kroner.
Den kunstige ø er én af to energiøer, som Danmark vil etablere som del af den grønne omstilling af energisektoren. Folketinget besluttede i sommeren 2020, at det andet knudepunkt for vindenergi skal ligge på Bornholm i Østersøen.
Den kunstige energiø kommer til at ligge 80 kilometer fra land i Nordsøen, på den anden side af Danmark. Energiøen kommer til at samle vindenergi fra omkringliggende havvindmølleparker, som den vil distribuere direkte til de omkringliggende lande.
Det danske energiforbrug vil i stigende grad blive baseret på el, og energiøen vil sikre, at efterspørgslen kan imødekommes – og samtid eksportere grøn strøm til Danmarks nabolande.
I begyndelsen er det hensigten, at øen skal dække elforbruget for tre millioner husholdninger. Men det er også planen at udbygge øen, så den med tiden når en størrelsesorden svarende til 64 fodboldbaner og vil være i stand til at dække 10 millioner hustandes elforbrug.
Når det blæser meget, men efterspørgslen på el er lille, vil den overskydende strøm blive omdannet til hydrogen og til klimaneutrale brændstoffer, som kan anvendes i fly, skibe og i den tunge industri. Det er den såkaldte power-to-x-teknologi, der betragtes som et centralt element i at gøre transportsektoren grøn.
Global interesse for den grønne omstilling af energisektoren
Ifølge Marcel Alers, der leder FN’s udviklingsprograms afdeling for energi, er Danmark ikke alene i at fokusere på den grønne omstilling. Han er overbevist om, at 2021 vil blive året for handling for bæredygtig og vedvarende energi: ”Der er et voksende momentum om at gøre det til en politisk og økonomisk prioritet,” sagde han.
Den grønne omstilling af energisektoren er kernen i FN’s verdensmål nummer 7 om at sikre, at alle har adgang til pålidelige, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Og det er et centralt element i Parisaftalens målsætning om at holde temperaturstigninger på 1.5 eller godt under 2 grader celsius, hvor CO2-reduktioner de kommende år er afgørende.
”Hvis vi skal nå netto-nul-udledninger inden 2050, skal vi gennemføre en hastig omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi,” sagde FN-generalsekretær, António Guterres, i forbindelse med et møde om omstilling til grøn elektricitet forud for COP26. ”Vi har redskaberne klar. Vi mangler bare den politiske vilje til at aktivere dem,” konkluderede han.
Fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling?
Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, er energiøerne ”et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden.”
I klimaaftalen fra sidste år besluttede et flertal i folketinget, at undersøge mulighederne for at etablere energiøen, der blev fremhævet som vigtig for Danmarks målsætning om at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030, hvilket er del af Danmarks nationalt bestemte reduktionsbidrag til Parisaftalen.
Den endelige aftale om at bygge øen, som blev indgået forrige uge, sår imidlertid tvivl om, hvorvidt det vil være muligt at åbne øen inden 2030. Det vurderes, at øen vil være klar i 2033, og regeringen pålægges at accelerere processen.
Øen betragtes som kritisk infrastruktur og staten skal derfor eje mindst 50.1 procent af den. Regeringen har forpligtet sig på at samarbejde med private partnere, for eksempel havvindmøllepark-udviklere og andre virksomheder, om at sikre de investeringer, der er nødvendige for at fremrykke projektet, så hurtigt som muligt.
Den delvist statsejede energivirksomhed, Ørsted, har kritiseret projektet og fremhæver, at det er for dyrt, og at der er en risiko for, at det vil blive havvindens IC4-sag.
Læs også:
- Mette Frederiksen: Danmark støtter op om multilateralisme og internationalt samarbejde
- Verdens vigtigste opgave: klimaneutralitet i 2050
- Generalsekretæren åbner center for energieffektivitet i Danmark
