Verdensdag for kulturel mangfoldighed

0
722
Foto: UNESCO

Foto: UNESCO

21. maj 2014 – I 2001 vedtog UNESCO Deklarationen om Kulturel Mangfoldighed og i december 2002 bestemte FN’s generalforsamling at den 21. maj skulle være Verdensdag for kulturel mangfoldighed.

Dagen giver mulighed for at øge vores forståelse af værdien af kulturel mangfoldighed og for at lære at leve side om side.

Den 5. maj 2014 afholdt FN’s Generalforsamling en debat der hed ”Kultur og bæredygtig udvikling post-2015 på dagsordenen”. Talerne understregede ved hjælp af nationale udtalelser og globalt data, hvordan kultur i sine mange udtryksformer rangerer fra kulturarv til kreativ industri, fra bæredygtig turisme til kulturel infrastruktur, og både driver og skaber sociale, miljømæssige og økonomiske søjler af bæredygtig udvikling.

I 2011 startede UNESCO en græsrodskampagne til Verdensdagen for kulturel mangfoldighed, den hedder ”Gør én ting for diversitet og inklusion”.

Ved at opfordre mennesker og organisationer fra hele verden til at gøre nogle konkrete ting for at støtte diversitet, er det meningen kampagnen skal:

– Skabe opmærksomhed om vigtigheden af interkulturel dialog, diversitet og inklusion.
– Skabe et verdenssamfund af individer, som støtter diversitet med konkrete hverdags-handlinger.
– Kæmpe imod polarisering og stereotyper, for at skabe bedre forståelse for og samarbejde mellem mennesker fra forskellige kulturer.

“Vores kulturelle diversitet stimulerer kreativitet. Investering i denne kreativitet kan tranformere samfund. Det er vores ansvar at udvikle uddannelse og interkulturelle færdigheder hos unge mennesker, så de kan bevare vores verdens diversitet og lære at leve side om side,” udtalte UNESCO’s direktør Irina Bokova.

Du kan dele dine oplevelser på Facebook eller på Twitter, hvor hashtagget #DoOneThing bruges.