Tacklingen af madspildsproblemet er en stor udfordring, både i Europa og globalt. Den foruroligende kendsgerning er, at en stor del af vores fødevareproduktion går til spilde, hvilket medfører alvorlige miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser.
Hvert år går næsten en tredjedel af fødevarer, der produceres til menneskeligt forbrug, tabt eller til spilde globalt. Vi spilder også vitale ressourcer som energi, jord og vand, der bruges i fødevareproduktionen. Dette problem har også en etisk dimension, idet antallet af mennesker, der lider af sult på verdensplan, steg til 828 millioner i 2021. I EU afslørede Eurostat-data fra 2021, at 33 millioner mennesker (7,4% af den samlede EU-befolkning) ikke har råd til et kvalitetsmåltid hver anden dag.
Forstå forskellen: Madtab vs. Madspild
Madtab opstår under produktion, efter høst og i behandlingstrin inden for fødevarers forsyningskæder. Tab af mad relateret til detailhandlere og forbrugeres adfærd kaldes “madspild”. Det opstår i slutningen af fødevarekæden, nemlig i detailhandelen og under endeligt forbrug.
Kvantificeringen af madspild i Europa
I EU alene genereres der årligt cirka 88 millioner tons madspild. Dette medfører en skønnet omkostning på 143 milliarder euro. Eurostat estimerede, at i 2020 stammede 53% af madspildet i EU fra husstande. Bearbejdning og fremstilling udgjorde den næststørste del (20%). Restauranter og fødevareservices bidrog med 9%, og engros- og detailhandel tilføjede 7%.
Vigtigheden af at reducere madtab og madsplid
Når mad spildes, spilder vi ikke kun selve maden, men også ressourcerne der blev brugt i dens produktion. At reducere madspild på detail-, fødevare- og husstandsniveau tilbyder mange fordele både for mennesker og planeten. Det øger fødevaresikkerheden, håndterer klimaforandringer, sparer penge og mindsker presset på miljøet. At reducere madtab og madspild bidrager til at ernære den globale befolkning på en miljømæssigt bæredygtig måde, forbedrer ressourceeffektiviteten og reducerer drivhusgas-emissionerne.
Sådan reducerer du madspild
Alle kan spille en afgørende rolle i at begrænse madspild. Det kræver ofte en minimal indsats, hvilket fører til besparelser og miljømæssige fordele. FN’s verdensmål 12.3 sigter mod at halvere globalt madspild pr. indbygger og reducere madtab i produktions- og forsyningskæder inden 2030. Her er nogle praktiske skridt, du kan tage for at spilde mindre mad og værdsætte madens værdi:
- Køb smart ind: Køb kun det, du har brug for, og planlæg dine måltider. Lav en indkøbsliste for at undgå at købe for meget.
- Opbevar mad omhyggeligt og udnyt rester: Brug lufttætte beholdere til at holde åbnet mad frisk i køleskabet og sørg for, at emballagen er tæt lukket. Frys rester til senere brug eller inkorporér dem i et andet måltid.
- FIFO-reglen (First In, First Out): Gør dig bekendt med datomærkninger som f.eks. “sidste anvendelsesdato” og “bedst før”-datoer og prioriter forbruget derefter. “Sidste anvendelsesdato” angiver, hvornår maden ikke længere er sikker at spise, mens “bedst før”-datoer angiver, hvornår maden er af bedst kvalitet, men stadig kan spises, hvis den opbevares korrekt.
- Opsæt en kompostbeholder: I stedet for at smide madrester i almindelige skraldespande, bør du overveje at opstille en kompostbeholder til frugt- og grøntsagsaffald samt andet ubrugt mad. Kompostering tilfører værdifulde næringsstoffer til jorden, reducerer behovet for kemiske gødninger og fremmer jordens frugtbarhed og dens næring til planter. Det hjælper også med at reducere drivhusgas-emissioner forbundet med affaldstransport og bortskaffelse.
- “Sharing is caring”: Donér overskudsmad for at hjælpe dem, der har brug for det, og forhindr det i at gå til spilde.
Sulten efter en løsning? Hjælp os med at sprede budskabet den 29. september, den Internationale Dag for Bevidsthed om Fødevaretab og Madspild. Dagen tilbyder en unik mulighed for at rette opmærksomheden mod disse problemer. Temaet for i år er “Reducér fødevarespild: Tag handling for at omdanne fødevaresystemer”. Dagen fremhæver vigtigheden af at reducere fødevarespild og transformere landbrugs- og fødevaresystemer for at bidrage til opfyldelsen af 2030-agendaen.
