Vinter i Syrien

syria-winter-girl-walking

syria-winter-girl-walking

30. december, 2013 – Vinter. Med kold vind sne, der falder og lægger sig på jorden, er det en glædens tid for de fleste af os, mens vi sidder indenfor, drikker varme drikke og kigger ud af vores vinduer på det fredfyldte landskab. Men, hvis du bor i et telt, er du nok ikke ligeså positiv omkring vinteren.

Siden begyndelsen af den syriske borgerkrig er flygtninge flydt ud over grænserne til nabolande og ind i flygtningelejrene sat op i dem. Det estimeres, at 2,3 millioner syriske flygtninge nu bor i Tyrkiet, Libanon, Irak og Jordan. De internt fordrevne syrere, som tæller omkring 6,5 millioner mennesker, er en anden stor udfordring, da der er områder i Syrien, hvor humanitære nødhjælpsarbejdere ikke kan komme hen.

Hvis det at være flygtning og bo i en flygtningelejr ikke er slemt nok, kommer vinteren nu til regionen.

”Vinteren forudses til at blive en af de hårdeste i 100 år, siger meteorologerne og derfor har UNHCR (FN’s Højkommissariat for flygtninge) startet sit vinterprogram tidligere i år,” fortalte Amin Awad, Koordinator for den syriske flygtningeplan i UNHCR, på et pressemøde i Geneve.

Han sagde, at ’winterization kits’ er blevet uddelt i Syrien og de omkringliggende lande, hvor FN estimerer, at der kæmpes med at opfylde behovene for omkring to millioner syriske flygtninge. Isolation til telte, plastikpresenninger og materialer til vandforsegling er blandt de ting, der bliver delt ud og kontanter-for-brænde-intiativer er blevet implementeret.

Dem, der bliver påvirket mest af vinteren er kvinder og børn. Derfor deler UNICEF nu vigtige materialer til børn ud i flygtningelejrene. ”At forberede lejrene til vinteren er vores højeste prioritet lige nu”, siger UNICEF’s kommunikationsspecialist Jeffrey Bates. De fleste flygtninge ankom i bare det sommertøj, de havde på, da de stod op, pointerer Bates. ”Det bliver meget koldt og vådt i det nordlige Irak om vinteren og kvinder er børn er de mest sårbare overfor alt den lidelse, det fører med sig,” siger han.

I december har UNICEF uddelt 50.000 tæpper, 8.000 hypotermi-kit til at hjælpe 40.000 børn og varmt vintertøj til 27.000 babyer og børn.

Talsperson for UNHCR, Adrian Edwards sagde, at siden starten af 2013 har UNHCR bragt nødhjælp til mere end tre millioner mennesker i Syrien, inklusiv til de internt fordrevne personer og andre sårbare individer. Selvom den syriske krise har passeret 1.000 dage, er størrelsen af den hjælp, UNHCR har kunnet givet, ”stadig ikke tæt på at være nok.”