Hvem lagde dit påskeæg?

0
441
Påskeæg

Påskeæg

28. marts 2013 – I løbet af påsken er der to slags æg der sælger i stride strømme – de hønelagte og dem lavet af chokolade. F.eks. i Sverige forbruges der ca. 2000 tons æg i løbet af påskeferien og det nordiske chokoladeforbrug (ca. 7 kg om året) er næsten lige så højt som i julen.

Der er i stigende grad kommet flere reguleringer angående mærkningen af æg. I dag gør emballagen det lettere for forbrugerne at skelne mellem f.eks. buræg, frilandsæg og økologiske æg.

Men når det kommer til chokoladeæg, er der ikke mange der er klar over hvordan chokoladen er produceret og hvordan dem der fremstiller chokoladen bliver behandlet.

Det meste af det rå eller forbehandlede kakao, basen for al chokolade, importeres til Europa og Amerika fra Vestafrika – Elfenbenskysten er den største leverandør og står for omkring 40 % af den globale produktion.  

Cocoa beans

Tilbage i 2001 var forbrugere rundt omkring i verden oprørte over at opdage, at børnearbejde og slaveri, menneskehandel og andre former for misbrug, eksisterede på kakaoplantager i Vestafrika. En lavine af negativ omtale fulgte derefter og forbrugerne krævede svar og handling.

Chokoladeindustrien kæmpede tilbage. Til sidst blev der indgået en aftale om at ende børnearbejde på ivorianske kakaoplantager inden 2005. I 2005 havde kakaoindustrien ikke formået at leve op til aftalens betingelser og der blev sat en ny frist for 2008. Betingelserne for 2008 blev endnu engang ikke mødt og en ny tidsfrist blev sat for 2010.

I 2012 vurderede CNN’s Frihedsprojekt (CNN Freedom Project), at der i Elfenbenskysten alene, stadig arbejdede mere end 200.000 børn på kakaoplantagerne. Børn helt ned i femårsalderen, ofte forældreløse eller udsat for menneskehandel fra nabolandene, er tvunget til at arbejde under barske forhold – deriblandt under tropisk hede, lange timer, udsættelse for pesticider og farlige arbejdsmetoder.

I tillæg til udnyttelsen er de afvist retten til uddannelse. Således vil de fleste af børnene ikke have nogen mulighed for at flygte eller have håb om en lysere fremtid. Effekten vil hæmme udviklingen i de kommende årtier.

Selvom forbruget af Fairtrade-chokolade steg med ca. 18 % i 2010, udgør salget af Fairtrade-mærket kakao i dag kun 0,5 %* af det samlede kakaomarked. I øjeblikket giver vi muligvis kyllinger mere opmærksomhed end børn.   

 *Kilde: International Cocoa Organisation