2 millioner haitianere påvirket af orkanen Sandy

0
423
Haiti sandy

Haiti sandy

5. november 2012. Næsten to millioner haitianere er påvirket af orkanen Sandy og er dermed i fare for underernæring.

Foreløbige data indsamlet af FN’s kontor for koordinering af humanitær nødhjælp (OCHA) viser hvordan orkanen Sandy pløjede igennem det caribiske land inden den ramte USA’s østkyst, dræbte 60 mennesker og forårsagede væsentlige skader på vigtige infrastrukturer såsom veje, skoler og hospitaler og derudover ødelagde tusinder af hjem.

”Oversvømmelserne har trukket sig tilbage siden i søndags, men mere end 18.000 hjem er blevet oversømmet, beskadiget eller ødelagt” sagde OCHA talsmand, Jens Lærke til journalister i Geneve og tilføjede, at fødevaresikkerhed fortsat er det, som er mest bekymrende, da landet nu kæmper med kombinationen af resultaterne af orkanerne Sandy og Isaac, som ramte i august, samtidig med tørke. Foreløbige data skønner, at fødevaresikkerheden er alvorlig påvirket, siger Lærke, med op imod to millioner i fare for underernæring.

Udover fødevareusikkerhed siger OCHA, at de er bekymret over de næsten 350.000 mennesker, som stadig lever i lejre for internt fordrevne personer (IDP) på grund af det altødelæggende jordskælv, som ramte landet i januar 2010.