EU’s klimamål får blandet modtagelse

0
416
EU klimamaal

EU klimamaal

24. januar, 2014 – Europa-Kommissionen offentliggjorde dens nye klimamål i onsdags. Europa sigter mod at beskære dets udledninger af drivhusgasser med 40 % i 2030, sammenlignet med 1990-niveauerne. Selvom de nye mål betragtes som de stærkeste klimaforandringsmål i hele verdens regioner, mener nogen, at målene ikke er ambitiøse nok.

Udover målet med 40 %, har Europa-Kommissionen også udtalt, at den Europæiske Union vil producerer 27 % af dens energi fra vedvarende kilder i 2030.

Målene er svagere, end hvad mange grønne forkæmpere havde opfordret til, men stærkere, end de alternativer nogen af medlemslandene og kommissærerne promoverede helt frem til de sidste stadier af forhandlingerne.

FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon, som vil være vært for et klimatopmøde i New York i september, roste Kommissionens forslag og opfordrede andre medlemmer af det internationale samfund til at følge standarden.

”Jeg vil gerne anspore til et ’kapløb til toppen’. Jeg vil gerne have, at alle ledere bliver inspirerede og definerer, hvad de hver især kan bringe til bordet. Med denne meddelelse har Europa-Kommissionen fået bolden til at rulle,” sagde Generalsekretæren til et fælles pressemøde med formand for Europa-Kommissionen Jose Manuel Barrosso og Verdensbankens præsident Jim Yong Kim ved World Economic Forum i Davos, Schweiz.

“Det er glædeligt, at EU-Kommissionen lægger op til en reduktion af CO2-udledningen på 40 procent,” siger Danmarks klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard. 

“Målet om 40 procents CO2-reduktion sikrer, at EU fastholder en ambitiøs klima- og energipolitik til glæde for virksomheder og borgere, der får stabile rammer for de investeringer, de laver. Det vil betyde, at Europa begrænser sin afhængighed af importerede fossile brændsler. Og det vil sikre, at EU troværdigt kan indgå i de globale klimaforhandlinger i Paris i 2015”, tilføjer Martin Lidegaard.

Den finske Minister for Miljø Ville Niinistö kritiserer målene for ikke at være ambitiøse nok. ”Fra et klimavidenskabeligt perspektiv, er Kommissionens mål beskedne. At begrænse global opvarmning til 2 grader, kræver det, at EU-landene arbejder sammen på en retfærdig og tilstrækkelig måde. For at EU’s klimapolitik bliver troværdig, skal udledningerne skæres med mindst 50 %,” kommenterede han.

Målene, som Kommissionen har foreslået, vil blive debatteret af medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet, før de kan blive fuldt vedtaget. Europa-Rådet vil diskuterer forslaget i marts.