Den globale aidsepidemi står ved en korsvej. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer epidemien at true flere af FNs tusindårsmål, advarerer UNAIDS i ny rapport.
I år 2005 levede i alt 38, 6 millioner mennesker over hele verden med hiv. Det er anslået, at 4,1 millioner blev hiv-smittet og næsten 2,8 millioner døde som følge af aids i samme periode. Det skriver UNAIDS i Report on the global AIDS epidemic, der blev offentliggjort i dag. Året 2001 var et historisk år for den globale epidemi. Ved et ekstraordinært møde i FNs Generalforsamling forpligtede 189 lande sig til omfattende og tidsbegrænsede mål for at stoppe og forsøge at reducere pandemien inden 2015. Rapporten fra UNAIDS anlyserer udviklingen i de fem år, der er gået siden da.
Noget positivt
Rapporten slår fast, at der er sket en vigtig fremgang siden 2001, men at variationerne mellem lande og regioner er stadig er store, når det handler om responsen på hiv. Rapporten fremhæver positiv udvikling i en større politisk forpligtelse i kampen mod hiv/aids, men også en forbedret koordinering mellem parterne lokalt. Dette betyder blandt andet, at flere ressourcer nu øremærkes bekæmpelsen af epidemien, at flere får adgang til antiretrovirale mediciner (ARV), og at hiv-tests af blod, der bruges til transfusioner, nu er rutine i de allerfleste land. Derudover påvises en tilbagegang i udbredelsen på 25 procent for alderen 15-24 i storbyer i seks ud af elleve afrikanske land.
Overvejende negativt
Alligevel understreger rapporten en række svagheder i responsen på hiv. Det forebyggende arbejde når ofte ikke ud til de med højest risikoadfærd. Det gælder især unge mennesker. Kun 50 procent af unge har tilstrækkelig viden om hiv/aids, i modsætningen till 2001-erklæringens målsætning om 90 procent inden 2005.
Desuden er manglende beskyttelse hos mænd, der har sex med mænd, stadig et stort problem. Det gælder også blandt stofmisbrugere. Og kun ni procent af af hiv-smittede gravide kvinder modtager forebyggende behandling til trods for, at det kan reducere smitterisikoen for barnet til næsten nul. Rapporter fra det civile samfund peger også på, at stigmatisering og diskriminering af mennesker, der lever med hiv, stadig er udbredt.
En global epidemi
Andelen af mennesker, der lever med hiv fortsætter med at stige, men er dog begyndt at jævne sig lidt ud. Dette skyldes blandt andet, at flere lever længere på grund af tilgang til antiretroviale mediciner, samt en generel befolkningstilvækst. Det sydlige Afrika bærer stadig den største byrde. Smitteraterne for de fleste land i det sydlige Afrika, undtagen Kenya og Zimbabwe, viser ingen tegn på at falde.Epidemien breder sig også i Asien, bortset fra i Thailand, Cambodia og dele af Indien, men med en meget lavere rate. Tal fra Østeuropa og Centralasien er også dystre, og i Latinamerika blev yderligere 140,000 mennesker smittet med hiv i 2005. Midtøsten og Nordafrika viser stadig meget lave tal med nogle får undtagelser. Det samme gælder Oceanien.
Tusindårsmålene trues
Endelig slår rapporten fast, at hvis ikke responsen på hiv/aids bliver bedre, mere strategisk og bedre koordineret vil verden ikke nå de mål, som blev sat i erklæringen fra 2001. Måske endnu mere skræmmende er epidemiens vidtrækkende konsekvenser. I de lande, der er hårdest ramt af hiv/aids, står epidemien i fare for også at true opnåelsen af tusindårsmålene, blandt andet udryddelsen af fattigdom, sult og børnedødelighed, idet hiv/aids både har stor betydning for og er tæt forbundet med udvikling, fattigdom og menneskerettigheder.
UNAIDS: 2006 Report on the global AIDS epidemic
