Generalsekretærens budskab på den Internationale Dag for Solidaritet med det Palæstinensiske Folk, 29. November 2006

0
390

En fredsfyldt afslutning på den israelske-palæstinensiske konflikt forbliver hjertesønderrivende svær opnåelig. Gentagende muligheder for at skabe fremskridt i fredsprocessen har ikke båret frugt.

I løbet af de seneste dage, med bekendtgørelsen af våbenhvilen i Gaza, har vi haft et glimt af håb om, at de seneste fjendtligheder kan blive efterfulgt af en rolig periode. Jeg anbefaler begge parter at overholde denne forpligtelse og at undgå handlinger, som kan sætte flere fremskridt på spil. Jeg opfordrer dem desuden til at udvide våbenhvilen til ligeledes at dække Vestbredden.

En afslutning på volden er helt essentiel. De seneste militære operationer i Gaza resulterede i en dramatisk stigning i antallet af civile ofre og i ødelæggelsen af ejendomme og infrastruktur. Det forbliver essentielt for Israel at udvise maximal tilbageholdenhed og at vedstå dets ansvar for beskyttelsen af civile palæstinensere under international lov.

Israelere lever også usikkert. De har med god ret krævet, at de palæstinensiske myndigheder handler troværdigt for at forebygge angreb på dem og deres territorium. Palæstinensiske militantes konstante raketangreb mod israelske civile mål er uacceptable og bør stoppes omgående.

De palæstinensiske myndigheder står selv over for en invaliderende politisk og finansiel krise. Palæstinensiske institutioner, hospitaler og skoler er i en alarmerende risikabel tilstand, som forværrer de akutte lidelser som det palæstinensiske folk allerede må udholde. Den forringede humanitære situation på Vestbredden og i Gaza kræver med sikkerhed umiddelbar opmærksomhed, og jeg håber, at donorerne fortsat vil være gavmilde.

Blodsudgydelserne over de seneste mange måneder er desto mere tragiske, fordi vi ved, at langt størstedelen af både palæstinenserne og israelerne ønsker en forhandlet løsning med to stater – en som vil afslutte besættelsen, som begyndte i 1967, etablere en uafhængig palæstinensisk stat og garantere sikkerhed for Israel. Jeg tror også på, at lederne fra begge sider – President Abbas and Statsminister Olmert – er oprigtigt indstillet på at løfte deres folk ud af årtiers smerte og usikkerhed.

Det er parterne selv som fortsat bærer det primære ansvar for at finde en vej ud af deres vanskelige situation ved at engagere sig i en gennemførlig politisk process, der kan føre til den fred, som deres folk begge længes efter. Ingen kan skabe fred for dem, påtvinge dem fred, eller ønske fred mere end de gør. Samtidig har det internationale samfund fra begyndelsen også spillet en vigtig rolle i denne konflikt og kan ikke undvige dets forpligtelse til at hjælpe med at finde en løsning.

De Forenede Nationer har altid været i forgrunden af denne internationale rolle, dybt engageret i at søge fred og i bestræbelser på at mildne lidelsen. Vi skal ikke glemme, at vi denne dag mindes Generalforsamlingens første forslag til en løsning med 2 stater, i 1947. I dag forbliver Sikkerhedsrådets resolutioner 242, 338, 1397 og 1515 de accepterede vejvisere for en retfærdig og vedvarende løsning. Vores fredsbevarende missioner har hjulpet til med at skabe plads til diplomati. De Forenede Nationers Specielle Koordinator for Fredsprocessen i Mellemøsten fortsætter med at arbejde meget tæt sammen med parterne og med repræsentanter fra det international samfund i regionen. Vores udviklings- og humanitære organer fortsætter med at levere en livslinie til millioner af trængende palæstinensere. Jeg roser det arbejde, der bliver udført af mænd og kvinder fra de organer, som udfylder deres rolle under stigende farlige forhold.

På denne Internationale Dag, lad os forpligte os til at puste nyt liv i den fredsproces, så målet om statsborgerskab for palæstinensere og sikkerhed for den israelske stat kan realiseres, før denne tragedie kræver for mange flere liv.