Anne Poulsen fra WFP er månedens nordiske profil

0
67
Anne i Haiti SMALL

Anne i Haiti SMALL
April 2016 – Danske Anne Poulsen, er tidligere journalist og medieudviklingskonsulent, og har arbejdet for WFP siden 2004. Hun startede som talsperson for WFP-kontoret i Haiti. Efter en række år i felten er hun nu direktør for WFP’s nordiske kontor i København.

Hvordan startede du med, at arbejde for FN?

Efter 10 år som udenrigskorrespondent havde jeg fået lyst til at arbejde på den anden side – for en international humanitær organisation, hvor jeg tænkte, at jeg kunne være med til, at gøre en mere håndgribelig forskel. Jeg søgte optagelse på Dansk Flygtningehjælps Beredskabsliste, kom til interview og blev dagen efter ringet op og spurgt, om jeg ville til Haiti som Reports Officer for FN’s Fødevareprogram (WFP). Jeg havde aldrig været på Haiti, kendte knapt WFP og vidste overhovedet ikke, hvad en Reports Officer lavede. Jeg tænkte, at det lød sådan reporter-agtigt og at det nok ikke ville være så forskelligt fra jobbet som journalist… Men det var det. En Reports Officer er den, som sidder og skriver de ugentlige situationsrapporter samt alle mulige andre rapporter. Ikke det mest sindsoprivende job, man kan sætte mig til at udføre. Det viste sig dog, at ham, der var Public Information Officer – et job som ligger helt i tråd med, hvad jeg kan og har lyst til at lave – skulle rejse fra Haiti få uger senere. Så jeg gik ind til chefen og sagde, at jeg godt ville lave hans arbejde også. Man skal være en dårlig chef, hvis man siger nej til en medarbejder, som tilbyder at gøre to mands job for en mands løn. Han slog til. Efter tre måneder som dobbelt-jobber, ramte en tropisk storm Gonaives i det nordlige Haiti og udløste en massiv nødhjælpsoperation fra WFP’s side. Fra da af var jeg fuldtids Public Information Officer for WFP og har ikke lavet andet siden.

Bringer du noget specielt Nordisk eller Dansk ind I dit arbejde eller din arbejdsmorale?

Som dansker har man en befriende afslappet indstilling til hierarki og det er en kæmpe fordel i et system, som nogen gange godt kan virke en smule stift og rigidt. Her snakker jeg dog mere om FN-systemet, som sådan, end om WFP. Som dansker er jeg så utroligt heldig, at være født i et land, hvor alle har lige adgang til sundhed, skole og uddannelse. Med sociale sikkerhedsnet, som kan tage sig af de syge, de svage og de gamle. Lige adgang for alle til et liv i værdighed, er en dansk værdi, som også gennemsyrer WFP’s arbejde. Hvor adgangen til den rette ernæring for piger og drenge, kvinder og mænd er med til at sikre, at alle har mulighed for at leve sunde og aktive liv. Hvad enten det er gennem ernæringsprogrammer for gravide og ammende kvinder, skolemadsprogrammer eller programmer, der styrker småbønders modstandskraft overfor klimaforandringer.

Hvad er dine arbejdsopgaver i din nuværende stilling?

FN’s Fødevareprograms Nordiske Kontor i København har kommunikation og fortalervirksomhed, som sin vigtigste opgave. Vi bruger alle de platforme, vi overhovedet kan komme i nærheden af, i et forsøg på, at øge kendskabet til organisationens og dens nordiske partneres centrale rolle, i bekæmpelsen af global sult og underernæring. Vi twitter, Facebook’er og skriver artikler til vores nordiske websites. Vi giver interviews og skriver kronikker til aviser, TV og radio. Vi giver præsentationer og fortæller om vores arbejde til alle dem, som overhovedet vil høre på os. Og vi tager del i kampagner – både globale WFP og FN-kampagner og nationale kampagner, som f.eks. Verdens Bedste Nyheder. Vi deltager i arrangementer og begivenheder, som f.eks. de nordiske folkemøder og Kulturnatten. Endelig er der, som beboer i FN-Byen med 9 andre FN-organisationer, en del koordinering, organisationerne imellem. Det lyder som en kliché – og det beklager jeg. Men ikke to dage er ens. Og jeg knuselsker mit job. Intet giver, for mig, større mening og jeg er velsignet med verdens bedste kolleger.

Du har arbejdet for WFP på to forskellige kontorer, et på Haiti og et i Kbh. Hvad har de forskellige oplevelser lært dig?
Begge jobs har været utroligt lærerige. Og selv efter 12 år hos WFP fortsætter jeg med, at lære nyt stort set hver eneste dag. Jeg er glad for, at jeg startede mit arbejde hos WFP i felten. Det er i felten og godt med jord under neglene, at man egentlig forstår, hvad WFP’s arbejde går ud på. Og forstår den betydning, det har for de mennesker, vi arbejder med og for. Som WFP’s talsmand, for de nordiske lande, er mine år i Haiti helt uvurderlige. Siden jeg startede på kontoret i København, har jeg desværre relativt sjældent været på besøg i felten. Men når jeg får chancen for det, griber jeg den med åbne arme. For det er sammen med småbønderne i Burkina Faso eller de syriske flygtninge i Zaatari i Jordan, at jeg for alvor forstår omfanget og vigtigheden af det, vi laver.

Hvad var dine største udfordringer I de år du arbejdede i felten?

Anne med ged i Haiti SMALLDen største udfordring for mig, som Public Information Officer på Haiti var, at fortælle historierne om nød og elendighed på en måde, som gjorde haitianerne ret. Historier fra Haiti blev ofte den sædvanlig sang, om 200 års blodige kup og korruption, halvkuglens fattigste land og bådflygtninge. Det var naturligvis en del af billedet. Men en vigtig del af billedet var også historien om et stærkt og stolt folk, som rejste sig gang på gang på gang, hver gang de blev tvunget i knæ af politiske kup, tørke, oversvømmelser, orkaner og jordskælv. Haiti var også et land, som nok var fattigt i økonomisk målestok, men som målt på kunst, kultur, musik og historie også var så uendeligt rigt.

Hvad vil være dit bedste råd til en person, som godt kunne tænke sig, at starte en karriere hos FN?

Tænk ud af boksen. Man kan selvfølgelig godt sætte sig foran computeren og vente på, at det ideelle job bliver slået op. Det der passer præcis til din akademiske baggrund og praktiske erfaringer. Og som samtidig befinder sig lige nøjagtig på det tjenestested, du altid har drømt om og til en løn, du altid har sukket efter. Det er bare meget, meget sjældent, at de jobs bliver slået op. De fleste af os starter i FN-systemet som konsulenter, dvs. løstansatte uden ferie og pension og med en ikke-eksisterende jobsikkerhed. I jobs, som måske ligger langt væk fra det, man egentlig havde drømt om, eller tænkt på, som en mulighed. Og de fleste af os fortsætter som konsulenter eller det, som hedder Short Term Professionals. Der er meget få faste jobs i vores branche. Det handler i høj grad også om held – at være på rette sted på rette tid. Og om at være åben og godt gide, gå nogle omveje for at nå målet. Men naturligvis handler det også om, at have de kvalifikationer, der efterspørges. Både på det professionelle og på det menneskelige niveau.