New York, 25. marts 2008
Hver dag sætter utallige modige mænd og kvinder deres liv på spil for at hjælpe det internationale samfund. Såvel FN’s medarbejdere og fredsbevarende styrker som vores kollegaer fra ngo’er og vores venner fra pressen. Den Internationale Solidaritetsdag for Tilbageholdte og Forsvundne Medarbejdere giver os et øjeblik til at ære dem og øge den offentlige bevidsthed om sagen og forstærke vores indsats for at mindske de alvorlige trusler og farer, som de står overfor.
I dag er det også 23 år siden terrorister i Beirut med tvang bortførte Alec Collet fra sin bil. Alec Collet arbejdede for FN’s Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten. Hans sag er endnu ikke løst.
Siden da er mange af vores andre kollegaer blevet uretfærdigt tilbageholdt eller bortført. I dag er 40 FN-medarbejdere arresteret, tilbageholdt eller forsvundet. De fleste af dem er lokale medarbejdere, hvis vanskelige situation vi ikke må glemme.
Det er rigtigt, at trusler om vold, fjendtlighed og kriminalitet altid har været overhængende, men nu er situationen forværret yderligere under truslen fra international terrorisme. På et tidspunkt med behov for FN på et stigende antal højrisikoområder i verden er farerne endnu større. Vi må tage udfordringen op og gøre meget mere for at beskytte vores personale.
Angrebet d. 11. december 2007 på FN’s kontor i Algeriet, hvor 17 FN-medarbejdere blev dræbt og 40 såret, understregede denne barske realitet.
Jeg er fast besluttet på at gøre sikkerheden for vores personale til en altoverskyggende prioritet. Derfor har jeg udpeget et internationalt panel, ledt af Lakhdar Brahimi, som skal foretage en omfattende evaluering af vores sikkerhedsforanstaltninger på verdensplan. Panelets rapport vil ikke blive slutningen på vores arbejde; tværtimod vil vi intensivere det.
Jeg vil gøre alt, der står i min magt for at sikre effektivt samarbejde på de højeste niveauer. Jeg vil bruge hver en anledning til at opfordre medlemsstater til at leve op til deres ansvar og passe på de FN-medarbejdere, som arbejder i deres land. Først og fremmest vil jeg arbejde for at sikre, at viljen og engagementet er der.
Og jeg vil arbejde for at sikre, at værtslandene for vores fredsbevarende operationer lever op til deres forpligtelser. I stigende grad hindrer nogle værtslande implementeringen af FN-mandater bl.a. ved at modsætte sig nødvendige sikkerhedsforanstaltninger el. lign. under dække af deres officielle accept. Nogle forværrer endda situationen for vores medarbejdere gennem anti-FN polemik eller misbruger endda FN-personale.
Jeg beder medlemmerne af Sikkerhedsrådet og dets individuelle medlemmer tage ansvaret for at holde øje med værtslandene og overtale dem til at samarbejde og bære deres del af byrden.
Jeg henvender mig også til medlemsstaterne for at sikre, at de, som begår forbrydelser mod FN, stilles for retten. I dag har 82 lande ratificeret konventionen for beskyttelsen af FN-personale og endnu 43 har godkendt den. Jeg opfordrer de resterende medlemslande til at tage denne vigtige beskyttelsesmekanisme til sig, hvilket også indebærer den valgfri protokol på basis af Resolution 60/42 af d. 5. december 2005 og Genévekonventionerne, statutten for den Internationale Domstol og andre dokumenter.
På denne højtidelige dag takker jeg FN’s personaleforbund for deres vedvarende støtte til at øge den offentlige bevidsthed om denne sag. Lad os samarbejde for at give vores medarbejdere den beskyttelse, som de har brug for, når de udfører deres livsvigtige arbejde overalt i verden.
