Situationsrapport fra Haiti – 21. januar

0
450

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besluttede onsdag d. 20 at støtte FN’s lynappel med yderligere 20 mio. kr. til beskyttelse af børn og kvinder. Der reddes stadig levende ud af murbrokkerne. FN lynappellen på 575 mio. USD er nu dækket med 27 % og bidragene strømmer stadigvæk ind. Brændstofsituationen er nu ekstrem kritisk. FN og Haitis regering rapporterer at knap 80.000 ofre allerede er begravet og det forventes at finde langt flere ofre. Det nordiske koordinationsteam med Beredskabsstyrelsen landede i mandags og er nu i fuld gang i FN’s koordinationslejr. Nødhjælpen til Haiti begrænses fortsat af en lav lufthavnskapacitet.

Baggrund

Haitis hovedstad Port-au-Prince med 4 mio. indbyggere blev tirsdag d. 12. januar kl. 22.53 dansk tid ramt af et voldsomt jordskælv (styrke 7,3 på Richterskalaen) og to efterskælv, som lagde store dele af hovedstaden i ruiner. Der indtraf efterfølgende 20 mindre efterskælv. Søndag den 17. januar og onsdag den 20. januar blev Haiti ramt af nye jordskælv, som dog ikke forårsagede nye dødsfald. Haiti er i forvejen særdeles sårbar overfor naturkatastrofer, på grund af ringe katastrofeforebyggelse og høj fattigdom.

Haitis regering og FN oplyser, at der formentlig kan være op til 200.000 døde mennesker (stor usikkerhed om dette tal), hvoraf knap 80.000 er begravet. Myndighederne oplyser endvidere, at 250.000 har et akut behov for nødhjælp og titusinder har behov for lægebehandling. IOM (International Organisation for Migration) vurderer at 200.000 familier (svarende til 1 mio. mennesker) mangler husly.

FN’s hovedkvarter og bygninger er hårdt ramt, og der er stadigvæk intet klart overblik over antal af tilskadekomne og døde. Kommunikationen er fortsat ude af funktion, og det er stadigvæk meget svært at få oplysninger om situationen. Kun satellittelefoni fungerer. Dog er internetforbindelser nu oprettet enkelte steder. Der arbejdes hårdt, med støtte fra mobiltelefonfirmaet Ericsson, på at sætte et GSM mobilnetværk op.

Nødhjælpen hindres hovedsagelig af manglende transport og brændstof kombineret med ødelagte veje i et svært fremkommeligt bjergterræn. Der er fortsat en overvældende god respons på nødhjælpen, som strømmer ind fra alle sider. Men på grund af begrænset lufthavnskapacitet kan flyene ikke lande hurtigt nok. USA har overtaget kontrollen med Port-au-Prince, hvor fly fra USA og FN har højeste landingsprioritet. Den alternative lufthavn i Den Dominikanske Republik benyttes i det omfang, man ikke kan lande i Haiti. Verdensfødevareprogrammet (WFP) har fået repareret dele af den ellers ødelagte havn og de første nødhjælpsskibe kan nu aflevere nødhjælp.

Fødevarer og vand begynder nu i stigende grad at nå ud til de nødstedte folk, hvilket dæmper risikoen for vold og plyndringer. Der er modstridende oplysninger om vold og plyndringer, idet FN oplyser, at man indtil videre hjælper hinanden, men der er også meldinger om skudepisoder og plyndringer. Dog er situationen bedre, end man kunne frygte i en så omfattende naturkatastrofe. Hertil kommer sikkerhedsmandskab fra FN (1.500 politifolk og 2.000 soldater) og USA (10.000 soldater) som vil blive sat ind for at opretholde ro og orden.

Umiddelbare behov

FN og Haitis regering har opjusteret den fælles lynappel (flash appeal) fra 562 mio. USD til 575 mio. Appellen omfatter 12 sektorer inden for akut nødhjælp og genopbygning over de kommende 6 mdr. Appellen er nu dækket med 204 mio. USD svarende til 35 procent. Der er bidraget 323 mio. USD og givet løfte om 880 mio. USD til nødhjælpsaktiviteter og genopbygning uden for appellen. Heraf forventes EU Kommissionen at bidrage med over 400 mio. USD til den omfattende og længerevarende genopbygning af Haiti, som vil finde sted efter den akutte nødhjælpsfase.

FN har understreget, at der er et fortsat akut behov for lægeoperationer og ortopædiske indgreb, vand og sanitet, fødevarer og husly.

De mange forældreløse og separerede børn og unge udgør en speciel udfordring og der er etableret en døgnvagt til at hjælpe med identifikation og efterlysning af børn, sammen med Haitis regering, UNICEF, Red Barnet og International Organization for Migration. Der er stor risiko for overgreb og udnyttelse, bortførelse af børn og der er sat ekstra mandskab på vagt i lufthavnen med henblik på at forhindre børnesmugling. Der er i dag sat grænseposter op til den Dominikanske Republik med samme formål.

Endvidere forekommer der indberetninger om voldtægter og kønsdiskriminerende vold. Et område som UNFPA og UNICEF koordinerer indsatsen mod under den samlede FN appel.

Dansk nødhjælp

Udviklingsminister Ulla Tørnæs besluttede i går den 20. januar at give yderligere 20 mio. kr. til beskyttelse af kvinder og børn i Haiti under FN og Haitis regerings lynappel. Kvinder og børn er særligt udsatte for vold og overgreb efter jordskælvet, hvor de sociale sikkerhedsnet og de haitianske institutioner er stærkt svækkede. Bidraget kanaliseres gennem FN’s særlige beskyttelsesindsats (’Protection Cluster’) i appellen.

Danmark har hermed ydet i alt ca. 80 mio. kr. til ofrene for jordskælvet i Haiti. Udover et direkte bidrag til FN’s humanitære fond i Haiti er der kanaliseret støtte gennem Beredskabsstyrelsen, Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet. Hertil kommer det danske årlige uøremærkede bidrag til FN’s katastrofefond (CERF) på 50 mio. kr., hvoraf en del nu går til appellen i Haiti. Dette gælder også for de betydelige danske kernebidrag til relevante organisationer som FN’s Fødevareprogram, WFP, UNICEF, og EU’s nødhjælpsfond ECHO m.fl. Hertil kommer de danske uøremærkede bidrag til FN’s nødhjælpsorganisationer (OCHA, WFP, UNICEF m.fl.) og Verdensbanken.

Beredskabsstyrelsens syv mands hold ankom d. 18. januar til Port-au-Prince og er nu i fuld gang med etablering af FN’s koordinerende felthovedkvarter.

Der er etableret et kommunikationsberedskab mellem de relevante ministerier og nødhjælpsorganisationer i Danmark, ligesom der er etableret en særlig beredskabsgruppe under den Humanitære Kontaktgruppe (Den Humanitære Kontaktgruppe blev oprettet i 1995 og har til formål at styrke samspillet mellem statslige og ikke-statslige organisationer i forbindelse med danske indsatser på nødhjælpsområdet.), som vil følge udviklingen i situationen tæt i de kommende dage.

De danske NGO’er

En række danske nødhjælpsorganisationer er via deres internationale netværk allerede aktive i nødhjælpsarbejdet i Haiti.

Flere organisationer har bidraget med egne midler og Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet har sammenlagt brugt 2,75 mio. kr. af nødhjælpspuljerne finansieret af Udenrigsministeriet. Flere organisationer bidrager med personel. Læger Uden Grænser og Dansk Røde Kors har ligeledes stillet nødhjælpspersonel til rådighed finansieret over det Internationale Humanitære Beredskab (IHB). Også Dansk Flygtningehjælp, der står for sekundering fra IHB af nødhjælpspersonel til FN forbereder udsendelser. I alt er der udsendt 20 medarbejdere fra de danske nødhjælpsorganisationer gennem det Internationale Humanitære Beredskab finansieret af Udenrigsministeriet.

Politisk og social situation

Haiti var i forvejen et meget sårbart, fattigt og ustabilt land. Omkring 1,8 mio. mennesker var før denne naturkatastrofe således hårdt ramt af fødevaremangel. Sikkerhedssituationen i landet vurderedes imidlertid at være forbedret siden oprettelse af FN’s mission MINUSTAH i 2004, der før katastrofen udgjorde ca. 7.000 soldater, 1.800 politifolk og 600 civile rådgivere. Landet er dog stadig skrøbeligt og præget af svage statsinstitutioner, korruption, vold og kriminalitet.

Danskere i Haiti

Udenrigsministeriet har kendskab til elleve danskere, der opholdt sig i Haiti, da jordskælvet ramte. De er alle efter omstændighederne i god behold. Udenrigsministeriets udsendte medarbejder vil bistå de tilbageværende danskere i Haiti og hjælpe med at få det danske generalkonsulat i Port-au-Prince til at fungere igen. Nogle af de ramte danskere har frivilligt valgt at forblive i landet.

Af en pressemeddelelse dateret 20. januar fra EU fremgår det, at antallet af savnede EU-borgere er registreret til mellem 1.156-1.189. Der er indtil videre gjort rede for omkring 1.240 personer. Af disse er 28 bekræftet døde, mens 789 personer på nuværende tidspunkt er blevet evakueret fra Haiti.

Kilde: Udenrigsministeriet