Anti-diskriminationsdagen

0
406
ZERO

ZERO

1. marts 2014 – Anti-diskriminationsdagen er muligheden for at fejre alles ret til at leve fulde og produktive liv med værdighed – ligegyldigt hvordan de ser ud, hvor de kommer fra eller hvem de elsker.
I samarbejde med Nobelprismodtager og UNAIDS’ globale fortaler for anti-diskrimination Daw Aung San Suu Kyi, lancerede UNAIDS anti-diskriminationskampagnen i december 2013 på Verdensdagen for AIDS.

Ved at forene hjerte og stemme, kan individer, fællesskaber og samfund transformere verden hver dag og hvor som helst. Anti-diskriminationsdag bliver fejret hvert år den 3. marts, og er et øjeblik til at understrege hvordan alle kan blive informeret, og promovere tolerance, barmhjertighed og fred.
Diskrimination er en krænkelse af Menneskerettighederne. Det er ulovligt, amoralsk, smertefuldt og umenneskeliggørende. For mange mennesker på denne jord står over for ulige behandling på grund af deres race, religion, nationalitet, seksuel orientering eller identitet, handikap, køn eller alder.

Der er mange ting der kan gøres for at modvirke diskrimination og opmuntre til accept; at sige til når der er noget der er forkert, skabe opmærksomhed, støtte mennesker som har oplevet diskrimination og promovere fordelene ved forskellighed.

”Mennesker som diskriminerer, indsnævrer verden for andre, såvel som for dem selv,” siger Daw Aung San Suu Kyi. ”Jeg tror på en verden, hvor alle kan blomstre.”

Mange internationale berømtheder deltager i opråbet om anti-diskrimination, de optager video-beskeder og tager billeder med sommerfugletegnet. Berømthederne er blandt andet UNAIDS goodwillambassadør Annie Lennox, den internationale fodboldstjerne David Luiz, skuespillerinde og aktivist Michelle Yeoh og H.K.H. prinsesse Stephanie af monaco.

”AIDS-reaktionen har i sig selv lært verden utrolige lektioner i tolerance og barmhjertighed,” siger UNAIDS’ generalsekretær Michel Sidibé. ”Vi ved at både retten til sundhed og retten til værdighed, tilhører alle. Hvis vi arbejder sammen, kan vi ændre os selv, vores samfund og vores verden for at opnå anti-diskrimination.”