Nordisk ligestilling? Måske i år 2035.

0
472
Norden.org

Norden.org

6. marts 2014 – Har du hørt om Nordens ligestillingsbarometer? Ikke? Det viser ligestillingen i de nordiske lande baseret på, om det er en mand eller kvinde der besidder 24 forskellige magtpositioner i samfundet.

For første gang har et nordisk land nået de højeste point. I forbindelse med regeringsskiftet sidste år fik Norge hele 22 point. Der kræves 20 point for at have fuld ligestilling.

Norge topper også FN’s udviklingsprogram UNDP’s indeks over de enkelte landes økonomiske og velfærdsmæssige niveau. Det såkaldte HDI (Human Development Index) kombinerer tre grundlæggende aspekter af menneskelig udvikling: indtægt, helbred og uddannelse.

Ligestilling kan måles på mange måder. At en kvinde bliver minister behøver ikke betyde at hun dermed fører en ligestillingsfremmende politik. Men hvem der sidder ved magten er ikke ubetydeligt. Det påvirker hvordan vi ser samfundet og de muligheder der er for samfundets medlemmer. At Norge samtidig har både en kvindelig statsminister og en kvindelig finansminister, samtidig med at både LO og arbejdsgiverorganisationen har kvindelige chefer, er aldrig sket tidligere i Norden.

I andre lande har der været tilbagegang. Det gælder hovedsageligt Island, som i 2013 kun var to point fra ligestilling på barometeret. Efter regeringsskiftet i maj faldt Island til otte point. Det er stadig et point mere end Finland, som har syv point.

Land

Point 2014 

Ændring

Danmark

16

-1

Finland

7

Island

8

-10

Norge

22

+13

Sverige

10

Norden

63

+2

Takket være Norge blev tallet for hele Norden 63 point, to point mere end i 2013. Eftersom hvert land har maksimalt 40 point, eller 200 point for hele Norden, svarer 100 point til fuld ligestilling. Der er stadig langt igen. I den nuværende fart vil Norden være ligestillet i 2035, målt med ”Arbejdsliv i Norden”-barometeret.

Læs hele artiklen på arbeidslivinorden.org