December 2016 – Nordisk Råd havde en tematisk debat om 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med deltagelse fra de nordiske statsministre. På mødet blev Britt Lundberg valgt som præsident for det Nordiske Råd. Lundberg, der er fra Åland, fortalte i et interview med UNRIC’s Nordiske Nyhedsbrev, at det Nordiske Råd vil fortsætte med at arbejde for den bæredygtige dagsorden.
Nordisk Råd havde for nylig en debat, hvor de nordiske statsministre deltog. Er Verdensmålene for bæredygtig udvikling nu blevet et nordisk problem?
Verdensmålene for bæredygtig udvikling har altid været et nordisk anliggende. De grundlæggende værdier, de bygger på og udspringer fra er nordiske. Overvej for eksempel kvinder og pigers position, cirkulær økonomi, bæredygtigt landbrug eller rent vand og sanitet. De nordiske lande har derfor et særligt ansvar for at gøre dem til virkelighed – både i og uden for norden. Det er præcis derfor, at dette tema blev taget op i forbindelse med Nordisk Råds session og mødet med statsministrene. Vi, som parlamentarikere, ønsker, at de nordiske regeringer handler i fællesskab, og vi vil fortsat arbejde på at sikre, at de virkelig gør dette. Nordisk Råd kan ikke leve isoleret fra omverdenen – Rådet er en aktør i bestræbelserne på at skabe den globale dagsorden og skal naturligvis være påvirket af en så vigtig beslutning som FN’s Verdensmål er.
Hvordan kan de nordiske lande bedst samarbejde omkring Verdensmålene?
For en række mål, såsom energi, klima og miljø, kan vi skabe løsninger gennem regionalt samarbejde. Her kan vi have nordiske handlingsplaner som et supplement til de nationale. Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag i 2017, og vi må være tålmodige og vente på gruppens forslag. Men jeg er overbevist om, at der er mange fælles nordiske tiltag, vi kan fokusere på.
Nordisk Råd kan også give spørgsmålene fokus gennem valg af temaer for vores temasessioner, topmøder med ministre og ved at bestille rapporter fra regeringer om forskellige emner. Når det gælder FN’s Verdensmål ved vi, at det kan være en udfordring at bevare det politiske fokus, der spænder over mange valgperioder. Vi har 14 år foran os til at nå målet: “en bedre verden i 2030”. Uden politisk fokus er der risiko for, at de nødvendige beslutninger for at nå målene ikke gennemføres. Nordisk Råd kan bidrage til at fastholde det politiske fokus på målene.
Statistikker er ekstremt vigtige for at opnå gode beslutninger. Statistikkerne viser realiteterne og er et godt grundlag for at diskutere, om vi er tilfredse med tingene, som de er, eller om vi har brug for handling. Det nordiske samarbejde har lang erfaring med udarbejdelse af statistikker og med at offentliggøre oplysninger. Vi har for eksempel i flere år udgivet de nordiske indikatorer for bæredygtig udvikling i norden. Det kunne være en idé at udvikle de nordiske indikatorer for bæredygtig udvikling til også at omfatte FN’s 2030-dagsorden for Verdensmålene.
Et af de vigtigste temaer i det finske formandskabs program for Nordisk Råd næste år er: “Den rene energis Norden”. Under denne overskrift findes mange foranstaltninger, der kan være forbundet med gennemførelsen af 2030-målene, herunder udviklingen af det nordiske energimarked, anvendelsen af vedvarende energi og en nordisk opfølgning på afgørelsen ved COP21 i Paris.
Hvordan kan de nordiske lande bidrage mest effektivt til målenes gennemførelse i udlandet?
De nordiske lande skal kæmpe for, at Verdensmålene bliver en del af EU-politikken. Vi i Norden påvirkes i høj grad af de beslutninger, som tages i EU. Derfor skal vi sammen lægge pres på, at EU-direktiver og forordninger understøtter Verdensmålene og på ingen måde strider imod dem. Dette er primært ministrenes opgave og ansvar, men vi er nødt til at støtte hinanden og arbejde på mange niveauer.
For det andet kan vi vise frem, hvad vi i de nordiske lande gør relativt godt og formidle vores erfaringer og vores viden. Vi har i den seneste tid arbejdet på at profilere norden globalt. Det skal vi fortsætte med og dermed også lægge vægt på FN’s Verdensmål.
For det tredje har vi flere nordiske institutioner, såsom den Nordiske Investeringsbank, den Nordiske Miljø-Finansieringsinstitution (NEFCO) og den Nordiske udviklingsfond, Nordic (NDF). Disse organisationer har også en rolle i at påvirke investeringer, både i og uden for regionen. Man kan også tage hensyn til FN’s Verdensmål i nordisk investeringspolitik.
Som jeg nævnte tidligere, har vi i det finske formandskabs program løftet klimaaftalen i Paris op som en meget vigtig prioritet i 2017. Gennemførelsen af klimaaftalen i Paris støtter også gennemførelsen af 2030-målene. Vi bør også fortsætte med at arbejde videre på de gode erfaringer, vi har fået fra de nordiske landes fælles aktion på klimamøderne, herunder igennem den fælles nordiske pavillon, “Nordiske Klimaløsninger”. Et af formålene med formandskabets program er også, at Nordisk Råd i de internationale parlamentariske arenaer taler for de 1,5 grader som mål (den nuværende klimaopvarmning).
Verdensmålene og 2030-dagsorden er universel. På hvilke fronter ligger de nordiske lande bagefter (= hvad må vi selv arbejde på)?
Ifølge en nylig analyse af verdens 34 rigeste lande (se rapporten ’Bæredygtige udviklingsmål: Er de rige lande klar?’ , original titel: ’Sustainable Development Goals: Are the rich countries ready?’) står Norden meget stærkt i forhold til gennemførelsen af Verdensmålene. Analysen tyder på, at de nordiske lande fører an, når det kommer til at opfylde de 17 Verdensmål. Sverige topper listen, og de andre nordiske lande ligger tæt i toppen i
form af de 34 indikatorer, som rapporten berører. De nordiske lande kan derfor sandsynligvis betragtes som forløberne for FN’s Verdensmål.
Men analysen viser også, at der er områder, hvor de nordiske lande kan forbedres. Alle er klar over, at der er en masse at gøre på klimaområdet for at leve op til vores forpligtelser i Paris-aftalen. Men der er også behov for en stor indsats inden for fx transport for at opnå bæredygtig mobilitet. Madspild er stadig et stort problem. Blandt de mere globale problemer kan også nævnes indkomstfordelingen, der går i den forkerte retning.
Den politiske opgave er at se nærmere på, hvor der findes potentiale og behov for forbedringer, og hvordan disse forbedringer kan opnås. I denne vurdering bør man se på, om der findes aspekter, hvor en fælles nordisk indsats kunne være gavnlig.
