I dag er det FN’s Internationale Lærerens Dag. For 75 år siden tilføjede FN’s Generalforsamling retten til uddannelse i Menneskerettighedserklæringen. I 2015 vedtog verdenssamfundet de 17 Bæredygtige Udviklingsmål. SDG4 sigter efter inkluderende kvalitetsuddannelse for alle inden 2030. Uddannelse er en grundlæggende rettighed og et middel mod fattigdom og ulighed. Men mange sociale udfordringer modvirker dette. Staten spiller en central rolle i at beskytte og fremme retten til uddannelse.
For 75 år siden tilføjede FN’s Generalforsamling retten til uddannelse i artiklerne i Menneskerettighedserklæringen.
Siden da har hver nation ratificeret mindst en menneskerettighedstraktat, der anerkender retten til uddannelse. Derudover har mange lande integreret denne ret i deres højeste juridiske instrumenter.
I 2015, vedtog verdenssamfundet de 17 verdensmål (Sustainable Development Goals), som er “fælles plan for fred og velstand for mennesker og planeten, nu og i fremtiden.” Ambitionerne i 2030-dagsordenen for uddannelse findes i verdensmål 4 (SDG4). Målet sigter efter “inkluderende uddannelse af høj kvalitet og livslang læring for alle” inden år 2030.
Uddannelse er en grundlæggende rettighed. Uddannelse tjener som et middel til at løfte enkeltpersoner ud af fattigdom, tackle uligheder og fremme vedvarende udvikling. På trods af dette fortsætter krænkelserne og overtrædelserne af menneskerettigheden til uddannelse. 262 millioner børn og unge i grundskolealderen er stadig frarøvet uddannelse. De mest berørte er piger, personer med handicap, personer fra marginaliserede baggrunde, etnisk oprindelige samfund og migranter. Sådanne uligheder har ofte rod i økonomiske barrierer. Dette understreger behovet for gratis uddannelse. Mange lande har taget bemærkelsesværdige skridt, især ved at afskaffe udgifter til grundskolen.
Selvom et større antal børn nu er i skole, møder de stadigvæk forhindringer, når det kommer til at fuldt ud realisere deres ret til uddannelse. Fra uuddannede lærere og begrænsede læseplaner til usikre miljøer og fordomme. Retten til uddannelse forbliver usikker for mange. Desuden forhindrer kriser som væbnede konflikter, naturkatastrofer og klimatilpasninger dens realisering yderligere. Når enkeltpersoner migrerer og oplever national eller international flugt, opstår der uretfærdige hindringer for at sikre opfyldelsen af retten til uddannelse. I dagens stadigt skiftende verden opstår der konstant nye udfordringer.
Uddannelse står som et afgørende instrument til at hæve marginaliserede personer ud af fattigdom. Det fungerer også som en gateway til andre essentielle menneskerettigheder. Uddannelse repræsenterer den mest bæredygtige form for investering.
Staternes ansvar
I international menneskerettighedslov er det staternes ansvar at sikre, at retten til uddannelse overholdes, med visse undtagelser under specifikke omstændigheder. Ved at ratificere internationale menneskerettighedstraktater forpligter regeringer sig til nationale foranstaltninger og love, der stemmer overens med deres traktatforpligtelser og ansvar. Hver nation over hele verden har ratificeret mindst en traktat, der adresserer forskellige aspekter af retten til uddannelse og forpligter dem til at håndhæve denne ret.
Retten til uddannelse omfatter staters forpligtigelse til at respektere, beskytte og opfylde denne ret.
- Respekt: Undgå handlinger, der hindrer uddannelsens realisering.
- Beskytte: Beskytte mod tredjepartsindblanding i uddannelse.
- Opfylde: Proaktivt lette og fremme retten til uddannelse.
Disse forpligtelser vedrørende de centrale komponenter af retten til uddannelse er opdelt i fire domæner: adgang, tilgængelighed, acceptabilitet og tilpasning.
Derudover, i overensstemmelse med princippet om ikke-tilbagerulning, må stater ikke forringe eksisterende uddannelsesstandarder og skal allokere optimale ressourcer til uddannelse.
Find mere information her:
- UNESCO
- FN’s SDG 4
- Rapport på retten til uddannelse
- Retten til uddannelse: Artikel 28 og 29 i Konventionen om Barnets Rettigheder.
