A-Ø webstedsindeks

Børnene langs frontlinjen

Dette er en tid med stor stress og usikkerhed, da Europa og resten af verden bekæmper den dødbringende COVID-19-virus. Folk i det østlige Ukraine er ikke fremmede for sådanne følelser, efter at have levet i frygt for deres liv i mere end seks år. I anledning af den internationale dag for miner og minerydning den 4. april har UNRIC besluttet at belyse en glemt konflikt.

Selv mens COVID-19-pandemien fejer verden, og generalsekretæren Antonio Guterres har opfordret alle krigførende sider til at lægge deres våben, fortsætter kampene i det østlige Ukraine. Den seks år gamle konflikt mellem Ukraine og pro-russiske separatister har kostet mere end 13.000 liv og har tvunget mere end 1,6 millioner ukrainere til at flygte fra deres hjem. Dem som er endt tilbage, lever i en krigszone, hvor brug af missiler og granater er dagligdag og miner dækker jorden. På grund af konflikten er det østlige Ukraine blevet et af de mest minebelagte steder på jorden

De krigsførende sider er delt af den såkaldte frontlinje – en 500 kilometer lang landstrækning som splitter byer i to. Afskallede bygninger, bombereder, kontrolpunkter og skoler med kuglehuller er almindeligt langs frontlinjen. På grund af konflikten er det østlige Ukraine blevet et af de mest minebelagte steder på jorden. Ukraine er i øjeblikket nummer tre i verden for mineulykker efter Afghanistan og Syrien.

Landminer og granater udsætter børn for stor risiko hver dag, da mere end 400.000 piger og drenge fortsætter med at bo tæt på frontlinjen. Ifølge data fra 2017 bliver et barn såret eller dræbt af landminer eller andre eksplosiver på hver side af linjen hver uge. De fleste skader forekommer, når børn henter disse eksplosionsanordninger, der ligner legetøj. Overlevende har livslang handicap.

UNICEF hjælper børnene langs frontlinjen og deler deres historier med verden. Et eksempel er 13-årige Sasha på 10 år da han fandt en patron i marken. Han tog det med sig hjem og skjulte det, og planlagde at gøre det til et vedhæng. Han mistede hånden og beskadigede et af benene, da patronen eksploderede.

En anden er 14 år gamle Karyna, der før COVID-19-pandemien måtte gå 2 km forbi bunker med skrald, forladte bygninger og ueksploderede landminer til skole, da offentlig transport ikke længere opererer i området.
Karyna har fået undervisning i minerisiko i skolen og bruger den viden til at sikre sig selv.

”De viser os, hvordan miner og skaller ser ud. Jeg ved, at jeg ikke må røre ved noget, der ser mistænkeligt ud, og jeg prøver ikke at gå tæt på vejkanten i vores kvarter” siger hun.

Med støtte fra Tyskland, Italien og Japan har UNICEF og partnere uddannet mere end 500.000 børn og deres familier i det østlige Ukraine om risikoen for landminer og andre eksplosiver. Yderligere 270.000 børn har modtaget psykosocial støtte til at hjælpe dem med at tackle livets stress forårsaget af at være omgivet af en konflikt, der stort set er glemt af resten af verden.

*Navnet er ændret for at beskytte drengens identitet

Seneste nyt

75 måder, hvor FN gør en forskel: Skabe et...

FN's 75-års jubilæum – 75 måder, hvor FN gør en forskel: Skabe et fundament...

Resolution 1325: Nøglen til langsigtet fred

Fredsbevarende arbejde er længe blevet formuleret af og for mænd, og alt for længe...

FN’s fredsbevarende styrker: Kvinder spiller en afgørende rolle

FN's fredsbevarende styrker står over for større udfordringer end nogensinde før. De skal ikke...

75 måder, hvor FN gør en forskel: Rydning af...

FN´s 75-års jubilæum – 75 måder, hvor FN gør en forskel: Rydning af landminer FN...

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19