Cate Blanchett slutter sig til FN

0
549
Cate Blanchett meets young Syrian refugees at Mazboud Community Center in Lebanon

Cate Blanchett meets young Syrian refugees at Mazboud Community Center in Lebanon

03.5.2016 – FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har offentliggjort udnævnelsen af Oscar-vindende skuespiller Cate Blanchett, som deres nyeste globale goodwill ambassadør.

Meddelelsen kommer efter Blanchett hjemkomst fra en mission til Jordan, hvor hun besøgte den igangværende humanitære operation, der hjælper mennesker fordrevet, som følge af konflikten i Syrien. Hun mødte blandt andet syriske flygtningefamilier for, at høre om de farefulde rejser, de havde været ud på og de daglige udfordringer, de står over for.

“Jeg er meget stolt af, at påtage mig denne rolle, ” sagde Blanchett i et videointerview. “Der har aldrig været et mere afgørende tidspunkt til, at stå sammen med flygtninge og vise solidaritet. Vi oplever en hidtil ukendt krise og der skal skabes et fælles ansvar, verden over. Det føles som om vi står ved en korsvej, skal vi gå ned af den medfølende sti eller skal vi gå ned af den intolerante sti?”

Blanchett tilføjer, at som en mor, ønsker at hendes børn skal gå ned af den medfølende sti: “Der er mange flere muligheder, der er meget mere optimisme og der er en løsning via den vej.”

Skuespilleren tager rollen, som goodwill ambassadør, på et tidspunkt hvor krig, konflikt og forfølgelse har tvunget omkring 60 millioner mennesker, verden over, til at flygte for deres liv – det største antal siden anden verdenskrig. Næsten 20 millioner af disse mennesker er flygtninge og mere end halvdelen er børn.

Konflikten i Syrien er den største drivkraft bag den globale krise og tvinger mere end 4,8 millioner syrere til, at flygte til nabolandene og endnu flere søger sikkerhed længere væk.