Hvad handler Haiti-krisen om?
Hvad handler Haiti-krisen om?Haiti lider under brutalt voldelige bevæbnede bander, der har omringet hovedstaden, blokeret hovedveje og kontrollerer adgangen til vand, mad og sundhedspleje. Bandene bruger seksuel vold og voldtægt som et våben for at indgyde frygt.
Haitis militær er lille og kun beskedent udstyret. Det Haitianske Nationale Politi (HNP) er ikke i stand til fuldt ud at inddæmme voldens omfang og har brug for international støtte, så haitianerne kan vende tilbage til en situation, hvor de kan leve uden frygt for at blive myrdet, fordrevet, kidnappet eller voldtaget.
Medierapporter viser, at 162 bevæbnede bander med 3.000 lovløse “soldater” har kontrol over omkring 80 procent af hovedstaden.
Baggrund om situationen
Haiti blev uafhængig i 1804 efter et oprør mod Frankrigs beslutning om at genindføre slaveri. Fra 1915 til 1934 var det besat af USA.
Haiti har oplevet politisk ustabilitet og vold i lange perioder gennem sin historie. Fra 1957 til 1986 blev Haiti regeret af diktaturet i Duvalier-familien. Siden da har der været demokratiske men ofte uregelmæssige valg – herunder et militærkup og gentagen sporadisk politisk vold. USA sendte væbnede styrker til Haiti i 1994 og 2004.
Den sidste valgte præsident for Haiti, Jovenel Moïse, blev myrdet i 2021. Mordet efterlod et magttomrum på det højeste niveau af Haitis regering, men Ariel Henry har fungeret som midlertidig premierminister og præsident siden.
Indvirkning på haitianske mennesker og miljøet
Haiti er hærget af vold, der er eskaleret til usete niveauer.
Mellem 1. januar og 9. september 2023 blev der rapporteret 3.000 mord; der var også over 1.500 ofre for bortførelse mod løsepenge. FN siger, at omkring 200.000 mennesker (hvoraf halvdelen er børn) er tvunget til at flygte fra deres hjem, fordi det er alt for farligt at blive. Titusinder af børn er frarøvet deres skolegang på grund af usikkerhederne.
Hver anden haitianer lever i ekstrem fattigdom, lider af sult og har ikke regelmæssig adgang til drikkevand.
Ud over orkanerne, der hærgede landet i 2008, blev Haiti også ramt af et ødelæggende jordskælv i 2010, der dræbte 316.000 mennesker og efterlod mere end 1 million haitianere hjemløse. På trods af en international indsats for at yde bistand er Haiti stadig ikke fuldt genoprettet.
FN’s respons på krisen i Haiti
I oktober godkendte FN’s Sikkerhedsråd udstationeringen af en multinational sikkerhedsstøttemission (MSS) for at støtte Haitis belejrede politistyrke, som Kenya tilbød at lede aktionen af. Det forventes, at operationen vil omfatte 1.000 kenyanske personer. Sikkerhedsmissionen bliver ikke en FN-operation, i modsætning til MINUSTAH, FN’s fredsbevarende mission i Haiti, der sluttede i 2017.
Maria Isabel Salvador, FN’s repræsentant for Haiti, sagde i sin seneste rapport til Sikkerhedsrådet, at mens forbedring af sikkerhedssituationen er afgørende for at bryde cyklussen af overlappende kriser, der plager landet, kan langvarig stabilitet kun opnås gennem en statsejet og inklusiv politisk proces, herunder troværdige demokratiske valg.
FN i Haiti (BINUH) har bakket op om nylige inter-haitianske samtaler. Der blev indgået enighed om politiske reformer og transparente valg i december 2022 og frem.
FN har lanceret en humanitær handlingsplan, der kræver 720 millioner dollars (4,6 mia DKK) for at hjælpe mere end tre millioner mennesker. Dog er det kun 23 procent finansieret.
FN-agenturernes rolle i krisen
I 2024 estimerer UNICEF, at 3 millioner børn i hele Haiti vil have brug for humanitær bistand på grund af eskalerende vold, underernæring, kolera-udbrud og grundlæggende samfundsmæssige tjenester, der er på randen af kollaps.
420.000 børn modtager daglige måltider på skoler over hele landet med støtte fra WFP, World Food Programme.
WHO planlægger at styrke reaktionsevnen for kolera og epidemier i Haiti ved at samarbejde med nøje udvalgte sundhedspartnere.
UN Women har sammen med CARE International, Haitis regering og flere FN-agenturer styrket sin indsats i Haiti gennem mere tilstedeværelse. Ved at gennemføre en hurtig vurdering håndterer de de umiddelbare behov hos kvinder, mænd, børn og sårbare grupper og sikrer en kønssensitiv humanitær plan og handling.
SDG’er: Bæredygtige handlingspunkter for Haitis fremtid
Blandt de bæredygtige udviklingsmål på spil i Haiti, er SDG nr. 3: Sundhed og Trivsel, nr. 5: Ligestilling mellem kønnene, nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, nr. 10: Mindre Ulighed og nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Giv sårbare grupper en stemme : UN WOMEN
Giv et måltid til en person i Haiti: WFP
Giv børn i Haiti den fremtid de fortjener: UNICEF
Hjælp WHO med at bekæmpe epidemier i Haiti: WHO
__________________________________________________________________
Ude af Overskrifterne er en serie af artikler fra UNRIC, der adresserer aktuelle globale kriser, der er udenfor offentlighedens søgelys.
Læs mere: Seneste udmelding fra FN om krisen
Læs os:
Ude af Overskrifterne: En ud af fire venezuelaner har forladt hjemlandet
Ude af Overskrifterne: Krisen i Afghanistan forsætter
Sudans oversete krise: En opfordring til international handling
Konflikter, der ikke er i overskrifterne
